Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Burchardt: En katolsk digter: Francis Thompson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En katolsk digter : Francis Thompson.
diske kjærlighet er altid den ene nødvendigvis mindre gav
mild end den anden.
Thompson kunde ikke skrive om jorden uten at tænke
paa Himmelen. Det var ham i denne forbindelse en tilfreds
stillelse at kunne trække en parallel med Dante: «Da Dante
sang om Himmelen, sang han om Beatrice». Og i flere av
Thompsons senere digte blir endog kvinden til et religiøst
symbol. I et enkelt, «The After Woman», profeterer han
sogar en ny Eva som veiviser tilbake til Paradiset. I «Ul
tima» gir han uttryk for et direkte erotisk krav; men hans
frygt er at ikke kvinden skal dele hans himmelske lykke.
Dog, reflekterer han, Gud vil ikke gi slip paa én, som var
hans himmel paa jorden. «Jeg tror,» gjentar han i sit essay
«Naturens udødelighet», «at i Himmelen er ogsaa jorden.»
Det er intet overraskende i dette: den der som Thompson
har maattet opgi at finde Himmelen paa jorden, vil ofte haabe
at kunne finde jorden i Himmelen. Men sin sidste visdom i
disse ting uttrykker han, nåar han sier i «Ultima»: «ingen
er værdig til at skjænkes goder, som ikke først har lært at la
være at anse de gode ting som altfor gode.» Men saa langt
nåar man ikke før de jordiske krav paa det nærmeste har
ophørt at ha værdi for en.
Det var naturlig at en religion med en saa liten kontakt
med jorden skulde søke i motsat retning, og i sine senere
digte bevæger Thompson sig ofte paa mystikkens grund. Her
igjen anvendte han Dante til sit forsvar. «Dante,» sier han,
«er et fuldstændig argument imot dem som tror at det my
stiske væsen altid maa være adskilt fra den sunde fornuft.»
Det var ogsaa det metafysiske som tiltrak ham hos Shelley :
«han stod paa overgangssporet mellem det synlige og usyn
lige og kunde skifte skinnerne eftersom han vilde,
han kunde efter behag fremstille det materielle og det umate
rielle i hinandens uttryk».
Dette blev ogsaa Thompsons maal ; men hans stadige bruk
av symbolik gjorde ofte tanken taaket og uklar. Hvor my
stik ikke er utslag av en momentan vision, men resultatet av
en systematisk spekulation, blir den let en faldgrube for poe
sien. Overfor det symbolske indhold som Thompson la ind
i de fire verdenshjørner: nord, syd, øst og vest, vil de fleste
læsere reagere paa samme maate som overfor Blakes selv-
325
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
