Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Burchardt: En katolsk digter: Francis Thompson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Burchardt.
ønske om at erhverve sig nogetsomhelst. Der ligger en uen
delig ironi i at verden netop skulde vælge sig dette liv som
en skyteskive for sin sensationslystne trang til at bakvaske.
Før Thompson døde, naadde en pamflet fra Amerika ham,
hvori han beskyldtes for at ha levet et lastefuldt liv i svir og
utskeielser. Rygterne holdt sig, og ien nekrolog skrev «Mer
cure de France» a aret efter, at han var død som sindsyk.
Igjen blev det familien Meynells opgave at rense Thompsons
rygte, Wilfred og Alice Meynell gjennem artikler i pressen og
Everard Meynell i sin biografi.
Francis Thompson døde den 13de november 1907 av tæ
ring paa et hospital i London. I kisten blev der lagt roser
fra Merediths have med en hilsen skrevet av Meredith seiv:
«En sand digter en av den lille skare.»
Liten er kanhænde ogsaa den skare som dyrker hans
minde. Populær kan Thompsons digtning aldrig bli. Dertil
utvisket hans filosofi av abstraktioner for mange av livets rea
liteter, og han savnet den fantasi som kunde slaa en blivende
bro mellem de to verdener. Megen ballast maa kastes over
bord, før ballonen kan stige, og ikke alt liv kan leve i de høi
ere luftlag.
Men der var i al hans digtning det personlige vidnesbyrd,
som ingen kunst kan undvære og som ingen mennesker er
saa rike at de ikke har noget at lære av, vidnesbyrdet om
en mand, hvis tro og tanke var ett, som samlet livets kje
der og hjul i et eneste urverk, og som paa trods av motgang
og mørke stunder holdt urokkelig fast ved sin förvissning.
vidner om tunge ting. O Taalmodighet, du mest sørgmodige av døtre! Se, ti
men er for haanden, da landenes fred skal forstyrres og bølgernes brytning
bli blodig.
Sit fast paa din stengel, nåar stormen vil tale med dig, med kongens
miskundhet som telttak. Og de retfærdige skal forståa, at din time er for
haanden, din time for haandcn med magt i daggryet. Naar nationerne ligger
i blod og deres konger en knækket skare: Se op, du mest sørgmodige av
døtre! Løft dit hode og hør hvilken lyd der kommer fra mørket, for Hans
føtter kommer mot dig over vandene.
O Kongens Lilje! .leg skal ikke se, som synger, jeg skal ikke se din kro
ningsstund! Men min sang skal se og vaake, lik en blomst som morgenvinden
bøier, og aande jublende ind duften av dens mening. O Kongens Lilje! Husk
da hvad denne døde mund har sunget, og nåar dine døtre danser paa Hans
vei, la dem synge der den dag, hvad jeg sang da natten ruget over vandene!
336
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
