Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mads Nygaard: Kinck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kinck
Gierløff sier i sin bok om Kinck: «Hans far doktoren visste
at gutten var «romantiker» som han seiv, at inntrykksømheten
pinte ham og at forholdene hadde ført det med sig at gutten fikk
giennemløpe prosessens alle stadier på et lovlig tidlig tids
punkt. Doktoren visste dog også at der i guttens hode var
en klar flekk, en sans for komikken og for oversikten, som
aldri forlot ham, og det følte han sig trygg ved.»
Det er den stadige tankeutveksling med faren som har
repræsentert det veiledende klarsyn i det stemningsindtrykke
nes kaos som præget hans urolige ungdom.
Derav det spaltede i hans natur som gaar igjen i hele
hans senere produktion : at han endog under sine vildeste svær
merier altid er paa siden av sig seiv, at det ekstatiske og for
standsklare ligger tæt op til hverandre, avløser hinanden saa
det kan føles som et brudd.
Henning Kehler sier om Anatole France som i visse hen
seender er et romansk sidestykke til Kinck:
«Frances Sind hvælver sig, som alle deres, hvem det i vor
Tid ved Trang eller Opdragelse er paalagt at tænke, over
disse to Brostøtter: en nerverystet Romantik, som altfor megen
Omgang med Uendeligheden har givet Weltsmerz, og en klas
sisk Humanisme, der sætter sig Mennesket til Maal i alle
Forhold.
For Goethe hed dette Enten Gæring, dets Eller Afklaring, og
da det sidste Stadium blev naaet, var det første absorberet
og eksisterede ikke mere. Denne Udvikling er Anatole France
frem med. Man kan kun tænke sig ham som en gammelklog
Dreng; han er nu en naiv Olding. De to Tilstande er altid
samtidige hos ham: idet han stryger den ene mod den anden,
frembringer han sin Tankes Gnist og sin Stils Fortryllelse.
En Klassiker kæmper hos Goethe med en Romantiker og
overvinder ham lykkeligt. En Klassiker og en Romantiker
ler hos Anatole France af hinanden. 1 hans sidste Fase har
man kunnet se dem begræde hinanden.»
Disse to muligheter til klassicisme eller romantik, er
ogsaa tilstede hos Kinck. Det er i erkjendelse av denne
motsætning han i Paris 1895 gjennemlever den krise som
resulterer i en øket interesse for livets irrationelle kræfter, og
som er tegnet kunstnerisk i novellen Renæssance fra 1899.
Den viser den sjælelige undergang en norsk bygdekunst-
339
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
