Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mads Nygaard: Kinck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kinck.
eise, en indgripen til fordel for utadvendt virke, for veibyg
ningstanken der skal samle bygden.
Samme kast er utgangspunktet for den kinckske kynisme
der gjerne blomstrer i grosserer Meyers mund: det objektive,
nøkterne syn som pludselig skjærer gjennem en lyrisk stem
ning. Grosserer Meyer dukker for første gang op i Mellem
togene, hvor han repræsenterer den frodige livsappetit og
de übundne instinkter til godt og ondt. Forfatteren tror
der fremdeles paa den menneskelige naturs relative godhet.
Meyer er den eneste der midt under sit fraadseri kan hæve
sig til at forståa fru Ekres høie stræben. Slappere, gemyt
ligere, mere uskadelig gaar han igjen i Emigranter. I Sne
skavlen brast er han bare drevet av dyriske instinkter, men
kan endnu si den rammende beske sandhet, og vurdere sit
livs elendighet tilbunds.
Han er i meget talerøret for Kincks voksende pessimisme.
I Kincks satirer er det klassiske drag fremherskende og
han kan spotte det han i romantisk sværmeri har forherliget,
saa man kan bli staaende i tvil om hvor man egentlig har
forfatteren. Det er vel hans rædsel for dogmer der gjør at
han ikke engang kan la sine egne teorier og stemninger
staa urørt.
Han er de mange vippende ståndpunkters mand, som
baroktidens mennesker var det.
Den dramatiske evne er fremtrædende hos Kinck; men
romantikken er en retning som mére imøtekommer lyrikken
end dramaet; det romantiske drama har altid hat tilbøielig
het til at falde fra hinanden i fragmenter eller gaa under i
et myldrende rikt stof.
Bare nåar det har fremstillet det enkelte menneskes livs
løp, dets subjektive lyriske utbrud, har det opnaadd den hel
hetsvirkning og logiske opbygning et drama fordrer, som
tilfældet er med Brand.
Kinck har heller ikke de gange han har villet levende
gjore et helt miliø og dets idékonflikter undgaat at over
vældes av stoffet; geniale enkeltheter, men uforstaaelig sam
menhæng, lyder da den samtidige dom, og med rette. Alt
skal virke med livets tilfældighet, forfatteren vil ikke ofre
noget av naturen for scenens krav; kun ved mange ganges
341
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
