Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Hjort: Politik eller saklighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Hjort.
berne og søkes opstivet med anvendelse av raa magt. Der
begynder at dæmre den sandhet, at ingen «isme» er andet
end en illusion, og den dag er formodentlig ikke saa fjern,
da det mere beskedne fremskridt vil bli akseptert i kraft av
sin større paalidelighet. Den dag da denne erkjendelse
kommer vil spiren bli lagt i de brede lag til den aandsret
ning som langsomt gjennem tusen aar er blit grund
lagt under utviklingen av den naturvidenskabelige metode og
som har sine vigtigste milepæler i den græske guldålder, i
renæssancens storhetstid, i tiden efter Napoleonskrigene og
ikke mindst i de sidste hundrede aars rivende og storslagne
videnskabelige utvikling.
Ogsaa den saklige tankegang, ogsaa naturvidenskapen
har sine generalisationer, men til disse hører der en veri
fikation, hvad ingen har klarlagt skarpere end Galileo,
Hume og Kant. Ingen menneskelig idé kan apriori med sikker
het paastaaes at indebære hverken sandhet eller velsignelse
for menneskeheten. Den maa gjenfindes i naturen. Na
turen maa seiv fortælle os om den er sand. Og naturen
svarer os kun paa vore spørsmaal, om de stilles ikke ge
nerelt _ men mest mulig skarpt, præcist, specielt. Herav
utspringer den fundamentale motsætning mellem en «isme»s
absolute tendens og naturvidenskapens metode for forsøk
og forskning. Et naturvidenskabelig forsøk har som sit
ideal, at det skal utføres i den mindst mulige maalestok, i
den mest mulig begrænsede form. Ikke bare av hensynet
til økonomi med arbeidsmidler, arbeiderens kraft og tid
skjønt ogsaa disse hensyn er av fundamental betydning
men fordi resultaterne til enhver tid fremtræder med størst
klarhet, nåar forsøksanordningen er den simplest mulige. Et
arbeide mot store opgaver maa derfor foregaa i mange trin
med stigende anvendelse av midler fra de mindst mulige og
hver gang de mindste i forhold til försöksstadiets behov. Paa
denne tankegang er det at al vor tids teknik og naturviden
skap er blit til og gaar frem og paa det samme princip byg
ger i virkeligheten al praktisk og produktiv virksomhet.
Som der i sin tid førtes en heftig feide mellem viden-
skap og dogmatisk religion, saaledes begynder der som rime
lig kan være nu i vor tid en stadig skarpere kamp mellem
videnskap og de samfundsmæssige «ismer». En slik kamp
356
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
