Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benedict Momme Nissen: August Julius Langbehn - I. Hans bok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
August Julius Langbehn.
Derefter følger det store opgiør med det nye keiserdøm
mes Tyskland. En sjælløs, mikroskopisk stuelærdom har tat
overhaand, fordærvet karaktererne og ødelagt tyskernes ska
pende evne. Det, at man i det sidste har begyndt at rette
blikket mot kunsten betyr et omslag til det gode likeoverfor
det systematiske, det videnskabelige, det dannede barbari.
Overkultur er endnu raaere end ukultur. «Her er altsaa nye
opdragelsesfaktorer at sætte ind, og de maa virke netop mot
sat av den hittidige eller vanlige opdragelse : folket maa ikke
føres bort fra, men tilbake til naturen.» Av hvem? Av sig
seiv. Og hvordan? Ved «at det griper tilbake til sine egne
urkræfter». Tyskerne, «det mest egenartede og egensindigste
av alle folk», maa omdannes, saa de vinder igjen sin med
fødte karakter. De maa løfte sin individualitet det tilsyne
latende frie og lovløse op til at bli lov, de maa konstru
ere sig seiv. Egte individualisme skal stilles dem for øie paa
den maate, at enkelte aandelige individualiteter om fra
fortid eller nutid er likegyldig paany indtar den ledende
pläds i spidsen for dem. Man maa ta lærdom av de «histo
riske idealer». Aandens heroer, folkets aner skal være fol
kets opdragere.
Da tyskerne igrunden er et kunstens folk og da i den
senere tid specialvidenskapen er ensidig fremherskende, saa
maa man føre frem for dem et kunstnerisk forbillede. Og den
mest individuelle av deres kunstnere vilde lettest kunne vise
det fortrinsvis individuelle folk veien tilbake til sig seiv: «Men
den mest individuelle av alle tyske kunstnere er Rem
brandt». Det nye maa knyttes til det gamle, men paa det
punkt, hvor det er friest, og friest er den hittidige tyske kul
tur i Rembrandt. I saa henseende forsøkes der her at maale
ikke en mand med tidens, men tiden samtiden med
en mands maalestok.
I første del blir da den tyske kunst maalt efter Rem
brandts aand, men der blir ikke tat tilorde for en «speciel
etterligning av hans kunstutøvelse», men altid for en «prin
cipiel efterligning av hans kunstneriske syn». Sjæl, person
lighet, hjemfølelse, lokalisering av maleriet, efter de enkelte
tyske landskaper og stammer, ja efter den provinsielle karak
ter likeoverfor opfiltringen i de «hjemløse millionbyer» kræ
ves. «Den tyske kunst maa utvikle sig i de av Tacitus skil-
379
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
