- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femogtredivte aargang. 1924 /
394

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benedict Momme Nissen: August Julius Langbehn - III. Germansk og religiøs reform

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Benedict Momme Nissen.
Men over den rette art av den gjensidige forbindelse
mellem germanerdom og kristendom var han dengang end
nu ikke klar. Sønderspaltningen i hundrede sekter som tilfæl
det just var i Nordvesten, var ingen idealtilstand, det var
klart. Hvilken sönderriven av Kristi legeme skedde ikke der,
hvor dog folkeapostelen kræver e n aand, e n tro, e n
daab alle kristelige lemmers förening til ett legeme. Heller
ikke puritanismen med sin kjærlighetsløse strenghet kunde
han like. Den var ham i bedste fald som en kake uten ro
siner er for kunden. «Livet er havresuppe for mig,» sa han
engang, «men rosinerne bør ikke mangle.» Naar John Knox
om et mariabillede sa, at det var «bare et bemalt stykke
træ», saa var dette ikke sandt, for billedet var et symbol paa
det store, det evige, det menneskelige. Sjælelivets modenhet
og fylde mente han ogsaa at turde fordre av kristendommen.
For ham var ikke den nutildags anbefalte «enhet i kjærlig
het» mellem konfessionerne tilstrækkelig. Enheten i sand
het og i institution maatte komme til indtrædelsen i de
katolske kapeller og domer, som alle stod aapne «som
naturen». Hans søken efter fuldkommenhet drev ham til
Rom.
Hans omvendelse gav ham mange nye impulser, men i
sit aandsarbeide søkte han altid at bevare sammenhængen
med sin tidligere tænkning. La os høre ham seiv derom :
Gud er det heles aand sa jeg i Rembrandtboken. At
elske en sak eller et menneske vil si at ta, omfatte, holde
det i sin helhet. Sandhet er tydelighet, og tydelighet er det
heles aand. Djævelen er det halves, det utydeliges aand.
Gud er saaledes kjærligheten og sandheten, fordi han er det
heles aand. Gud er katolsk, fordi han lever og hersker
«katholon», d. v. s. «i det hele». Man er bare med ham og
i ham, nåar man følger ham deri. Alt som lever, lever bare
fordi og saafremt det er et hele . . . Som solen i naturens
rike, saaledes forestiller i aandens rike kirken «katholon »-
princippet.
Han hadde altid æret barnenaturen. Men et barn uten
far og mor var en uting. Et barn maatte til far ha den
kjære Gud og til mor moderkirken. Ja, han mente: Det ef
ter protestantisk opfatning avgudsdyrkende og absurde i ka
tolicismen er simpelthen det barnlige i den. Til barnligheten
394

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:33:41 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1924/0402.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free