Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rolv Laache: Kavallerer og puritanere efter slaget paa Marston Moor - 2 - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rolv Laache.
og pris over hele staden (og til vor skam), saa alle trodde
at Cromwell med sine «uforlignelig tapre regimenter» hadde
giort det hele, at de fleste av vore folk flygtet, og at de
som blev igjen, kjæmpet saa som saa, slik det kunde falde
sig. Vi blev meget ærgerlige over disse rapporter, eftersom I
ikke fandt det for godt at gi os besked, saa vi kunde frem
komme med svar, indtil endelig Lindsays breve naadde os,
og ritmester Stewart ankom med sine faner. Da utsendte
vi vore trykte beretninger om slaget, og kunde løfte hodet.»
En forbitret diskussion om hvem der skulde ha æren av
seieren, varte i ukevis, og kampen stod først og fremst om
Cromwells og David Leslies navne. En enkelt forsonende
røst blandet sig i det hylende kor, men fandt kun en betinget
tilslutning. «Det er vanskelig at avgjøre,» skrev avisen
Mercurius Britannicus, «hvilke det var som ved nattetid utførte
de største bedrifter, eller hvilke som gjorde mindst. Det
tryggeste er at si: Gud gjorde alt.»
Blandt de forsterkninger som prins Rupert hadde til
kaldt paa sit tog imot York, var ogsaa en mindre styrke
under skotten James Graham, marki av Montrose, som var
stationert i det nordøstlige England. Skjønt markien i il
marsj hadde begit sig sydover, kom han allikevel en dag
for sent.
Fra naturens haand ypperlig utrustet hørte Montrose,
saa ung han var, allerede til borgerkrigens merkeligste mænd.
Han hadde en egte digterisk aare, var i sin politik noget av
en drømmer og ideolog, men besat evne til den skarpeste iagt
tagelse av omverdenen. Montrose forenet handlekraft med
næsten intuitiv indsigt i krigskunsten, var en høihjertet even
tyrer og som skapt til at staa i spidsen for en fribytter
skare. I 1630-aarene hadde han længe bekjæmpet kongens
skotske politik, men da Karl gav efter, skiftet Montrose parti og
blev snart Skotlands mest kongetro mand; ti fra nu av kunde
enhver sitte «under kongens vinstok og under hans fikentræ».
Han var hurtig kommet paa en spændt fot med den mægtige
jarl av Argyll. Folk saa paa disse to, fortæller Glarendon,
410
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
