Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Foran valgene - I. Thorvald Aadahl: Bønderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bønderne.
forberedelser ved hjælp av forfatningens egne organer. De
som undergraver stortinget, har selvfølgelig ingen ret til stor
tingets talerstol. Som det nu er, synes de statsborgerlige
rettigheter at være det sidste man berøver en lovbryter. I
vore straffeanstalter vrimler det jo av folk med sin stemmeret
i behold, og vi har fanger som ikke kan utsone straf til visse
tider av aaret paa grund av offentlige hverv. Og allikevel
forlanges det at en stortingspræsident skal være en alvorlig
mand. Han skal ifølge reglementet gi ordet til hvilkensom
helst repræsentant med opdrag fra Moskva og kalde det nor
ske folkestyre til orden, hvis der blir larm i salen. Ingen
kan i længden forlange, at præsidenten under slike omstæn
digheter skal opfatte sit hverv høitidelig. Folkestyrets bud er
magten hos medlemmerne ikke hos de tilreisende.
I aarets valgkamp synes imidlertid de gamle partier at
være sterkt optat av et spørsmaal, som i andre lande er holdt
utenfor politikken. Det er forbudet. Mot Bondepartiet rettes
der stadig bebreidelser fordi det holder dette spørsmaal uten
for sit program, skjønt bebreidelserne heller burde rettes mot
dem, som gjorde en sak av denne natur til partipolitik.
Mens den øvrige verden stræver for at reise sig økonomisk
efter krigen og sætter alle kræfter i bevægelse for at kunne
basere statsindtægterne paa et rigtig avbalansert og sikkert
bærende næringsliv, tyr vi her til den utvei at fylde stats
kassen paa det nationaløkonomiske underskud. Med no gen
ret kan man nu gjøre forbudets ophævelse til et finansielt
krav, idet man kan si, at forbruket, underskuddet er like
stort, og av to onder vælger man det mindste det som
kan gjøres til gjenstand for kontrol og beskatning. Men en
maalbevisst politik med sigte paa normale tilstande indretter
sig ikke paa valg mellem onder. Rigtigere er det at betragte
dette spørsmaal fra den sociale side og ta standpunkt paa
grundlag av et übedragelig kjendskap til menneskene som
de er. Og netop her er det, den store synd er begaat. I
kampen for forbudets indførelse har det udelukkende været
viljen folkeviljen som blev førti marken. Ingen
garanterte for folkenaturen, ingen hadde brydd sig med folke
psykologiske studier, skjønt historien fører nok av beviser
for, at det samfund, som overanstrenger sig i selvtugt, visner
paa roten. Magten sluttet sig til folkeviljen, som i virkelig-
423
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
