Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Foran valgene - II. Sigurd Astrup: Høire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Høire
driver handel stjæler den fra sig seiv ved at eliminere et
antal skatydere. Statsmonopoler, f. eks. i korn og vin, kan
naturligvis tjene penger fordi de er uten konkurranse, men
administrationen blir upraktisk og kostbar. Skatyderne betaler.
Samvirke (kooperation) lokker ogsaa som et himmerike
av saliggjørende form for vareomsætning : jo flere samvirke
foretagender, des færre skatydere. Og tiltrods for sin skatte
frihet driver samvirket dyrt, likesom staten, fordi det eneste
som kan drive en næring frem og op er den personlige interesse.
Det skulde forresten være interessant at faa paavist at
samvirke kan fjerne «al unødig prisfordyrelse». Det viser
sig jo faktisk at de ikke kan undersælge private forretnings
drivende, og samvirkene hævder seiv at de driver fuldstændig
forretningsmæssig prispolitik.
Hvis vi tænker os al produktion og omsætning her i
landet formidlet av statsmonopoler og samvirkeforetagender,
hvem skulde saa betale skattene? Bønder, embedsmænd og
statsfunktionærer? Hvor meget fik vi ind? Det blev nok
sikkert «wenig Wolle», men jamen skulde vi faa høre «viel
Geschrei» og tænders gnidsel nåar skattesedlene kom.
Og her vilde komme en hærskares mangfoldighet av
utenlandske agenter, som skattefrit kunde undersælge alle
indenlandske omsætningsorganer paa alle omraader som laa
tilrette. Ja, saa kunde vi kanske faa forbud mot indførsel
.giennem andre end statsmonopoler og samvirke? Eller vilde
vi kanske faa bry med traktaterne? Fremmede stater kan
være saa utidige, nåar det gjælder deres egne interesser.
Der er i dette land en farlig frygt for store indtægter
"hos andre. Idealet synes at være at en mand skal tjene ak
kurat saa meget at han kan holde sig klar av fattigkassen
efter at skattene har tat sit. Det er desværre saa rivende
galt og staar i strid med de økonomiske love, som lærer at
et land hvor der ikke foregaar kapitaldannelse er beklagelig
vis viet til økonomisk undergang, og maa før eller senere
ende som offer for den utenlandske kapital.
Hvorledes mener man at vi skal kunne utnytte vore na
turherligheter, hvis der ikke tillates en saa livlig kapitaldan
nelse som et driftig næringsliv kan skape? Der er et sterkt
krav ’om at vi seiv skal gjøre vore herligheter frugtbrin
gende. Men da maa ikke staten lægge sig som en landeveis-
429
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
