- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femogtredivte aargang. 1924 /
451

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Det klassiske gudsbillede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det klassiske gudsbillede.
parlamentsacter ville have den guddommelige magt ind
skrænket, saavelsom den kongelige, og at de intet suverai
nitet ville lide hverken udi himmelen eller paa jorden. Thi
man ser blandt dem societeter stiftede, for at examinere gud
dommelige anordninger og rescripta, og at paakjende hvad
som bør antages eller forkastes, hvilke articler, der ere stri
dige med det engelske folks frihed, og hvilke dermed ere
overensstemmende. »
Litt længer tilvenstre har vi revolutionsguden «altumvel
taren og altumstøjtaren», som Garborg kalder ham, og som
paa grund av sine formentlige jacobinske meninger til sine tider
har opnaadd en halvt foragtfuld anerkjendelse fra fagforenings
og revolutionært hold. Han er protestgud, der skaper gjenhem
kaos og uorden, hvorfor han er med paa de forskjellige reso
lutioner, demonstrationer og revolutioner likeoverfor det ord
nede samfund. Denne «altumveltaren» stiller Garborg i
motsætning til «ein søtejesus, ein damejesus, ein bønneboks
jesus», en vel kjendt sentimental og utflytende moderne in
derlighelsgud. Inderlighetsgudens nære slegtning er bohéme
guden. En slik gud har Vilh. Grønbech skildret i sin ikke
uinteressante bok «Religiøse strømninger i det 19de aarhundede. »
Vor gamle Gud er desværre død. «Vi kan datere hans hedengang
til ca. 1770,» fortæller forfatteren, sandsynligvis til høstparten,
da denne aarstid er farligst for ældre folk. Med en blan
ding av panteisme og pansatanisme tilsat med engelsk ape
romantik og tysk boheme-ekspressionisme har han søkt at skape
et billede av den nye Gud for de sidste dages hellige. Han
gjør, for at citere fader Holberg, «Gud til fandens ape».
Menneskene begynder igjen at kalde paa «djævelen, paa
kjødet, borer sig ned gjennem de dypeste drifter, de unærmelige
oplevelser for at fmde det uutgrundelige jeg», og opdager saa
under denne ophøiede religiøse trafik «manden fra Nasareth
som en helt ny skikkelse de aldrig før har set, toldernes og
skjøgernes ven, han som lærte at den fortapte søn næmmede
en visdom, der for stedse var skjult for den agtværdige
broder.» Friedrich Schlegel var den nye Guds første apostel,
og forfatteren lar selveste Goethe levere følgende dypsindighet
til den nye Guds ære: «Synd! Jeg har smakt den i hele dens
himmelske lyksalighet, jeg har suget dens balsamkraft i
mit hjerte.»
451

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:33:41 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1924/0459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free