Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Det klassiske gudsbillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det klassiske gudsbillede.
bonden i Peer Gynt, men han forblir borger, noget defekt, men
altid brukbar nåar det gjælder at paata sig det borgerlige livs
forpligtelser. De bevarer i virkeligheten sin fornuft, sin sam
vittighet og sin frihet, mens sekteristerne i politik og i reli
gion er slaver under gruppenes høiere tilværelse, som øde
lægger borgeren og mennesket. De ophører at være medlem
av samfundet som av staten, og staten gjenfinder ikke hos
dem det høieste som det kan anerkjende og værdsætte, nemlig
et frit og samvittighetsfuldt individ, som arbeider efter sit
bedste skjøn til fælles bedste.
De to landsmænd Hersleb og Holberg reagerte like sterkt
likeoverfor sekterister som likeoverfor særhaattister, og Hersleb
tar bladet fra munden likeoverfor de mægtige pietister,
og sekterister som tasset om i korridorene, sat i komiteer og
monopoler, støttet sig lii indflydelsesrike utlændinger, som
slesket med de lave og daarlige følelser, som drev en mot
bydelig og simpel agitation «for egen befordring under
helligheds skin». «Især i disse tider,» sier Hersleb, «da det blev
ret som en ren forretning med sandhed, som en slagen vei at
komme fort frem paa, atgive sig ud for sandheds elsker, med en
hellig mine at tale om aandelige ting, at klage over ugudelighed, at
tale ilde om andre, at have nogle udenadlærte talemaader stedse
i munden, hvormed man alene vil kjendes for sandhedselskere,
og det allerhelst saadanne som ser og ved seiv, at de enten
ved ugudeligt levnet, forargerlige laster, eller med uduelighed
°g udygtighed ikke kan eller bør gjøre sig haab om at blive
til noget, saadanne allersnarest i en hast bliver hellige og
sandhedsivrere. Vore tiders vanartige separatister fylder deres
hjerter med hovmod og indbildt klogskab, med gift og galde.»
Vore tiders «vanartede separatister» lægger sig selvfølgelig ikke
til nogen hellig mine, klager ikke over andres ugudelighet
eller taler ilde om andre ved utenadlærte talemaater, likesom
det er ukjendt at deres hjerter er fyldt med hovmod og ind
bildt klokskap, med gift og galde, likesom den «halvrasende
Carolstad», som Hersleb et sted taler om, nu er ukjendt hos
os. Den slags sekterister findes ikke mere i vort religiøse og
politiske liv. Men mot tidens religiøse Schwärmerei stiller Hersleb
og Holberg det institutionelle, staten og kirken. Klassicismen
mente at religionens væsen først og fremst var kultus og
fællesskap, hele samfundets omgang med guddommen, der
463
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
