Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Det klassiske gudsbillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Baren at avles foruden al Mand.
31 Samtiden. 1924
Det klassiske gudsbillede.
monarch.» Holberg vil ikke ha en gemytlig bøn —en fadder
sladder med guddommen, intet slarv foran det hellige. Det
er atter for majestæten man skal træde frem. «Jeg ved vel,
at de fleste foregive, at man maa erindre Gud i alt sit arbeide,
og at man ikke kan læse og synge for ofte. Men det er et
spørsmaal, at, om en, der er slagen af frygt og bævelse over
sine begangne synder og tillige med fuld af tillid til Guds barm
hjertighed, en gang om dagen med tolderen siger: Gud vær
mig synder naadig, ikke er Gud nærmere end den som
til stadig trænger sig paa ham med sin inderlighed.»
I Holberg har vi den klassiske type av den intellektuelle
søker, i Hersleb den mandig bevægede prælat, men det klas
siske gudsbillede vilde blit ganske avbleket hvis vi ikke sam
tidig kunde faa klarhet over folkets og de helliges gud. En
videnskapsgud for «de dannede» findes nemlig ikke. Det er
vel ikke mulig i noget lands litteratur bedre at lære folkets
gud at kjende end hos Peter Dass. Vi føres straks ind i den
klassiske, norske storstue paa prestegaarden festlig aapen,
gjestfri. Her er intet skjult, ingen hemmeligheter ingen bak
tanker eller fanteri, intet teologisk vrøvl. Religion er aapen
menneskelighet, dogmerne faste og uforstyrrelige, men griper
aldrig forstyrrende ind i livet. De er ikke skjær som seileren
maa tasse om med sluhet og forsigtighet, de er store, kristne
sjømerker. Tænk om vore teologer f. eks. tok sig hans vers
om jomfrufødselen ad notam.
Sødeste Jesu ! jeg vilde vel gjerne
Om din Undfangelse dyppe min Pen ;
Med den Materi’ for Menneskens Hjerne
Er altfor svar til at lange derhen :
I denne sin storstue ser vi ham seiv menneskelig, enkel
og myndig omgit av sin menighet, unge og gamle, fattige og
rike. Først og fremst er han hyrden som skal passe paa sin
hjord, og han vet saa altfor vel hvorledes djævelen paa alle
maater er efter hans større og mindre faar. Samson og Dalila
var ingen fjern, gammel jødisk oplevelse den oplevdes
stadig inde i Bergen nåar jægteskipperne med ishavspustet
Ingen Forstand
Slutte det kan,
465
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
