Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Det klassiske gudsbillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det klassiske gudsbillede.
og tro. For Montaigne og endda mere for Charron, som
Holberg var adskillig optat av, var skepsis det bedste middel
til at gjøre sjælen bøielig for kirkens autoritet, og Bayle, ogsaa
Holbergs lærer, gjentok det tertullianske: Credo quia absur
dum. Men den franske aands mandige, spirituelle renhet
repræsenteres av Bernhard Clairveaux, av jansenismen ved
Port Royal med Pascal, i hvis spændte sind begge retninger
støtter hverandre, av Malebranche og de store prétres de l’ora
toire, Bossuet og Fenelon. Her har en sammensmeltning av
augustinsk farvet from het med aandelig lidenskap skapt en række
intellektuelle karakterhoder, skikkelser og ansigter fulde av kjølig
ogtilbaketrukken ydmyghet, fuld av levende tro og indre værdig
het, bredde og frihet. Der er en høi patos i iansenismens vilje
bestemte gudstro. Livet maatte ikke sees fra individuelt stand
punkt. Det er formastelig at sammenvæve den enkeltes viljeliv
med den evige, uforanderlige retfærdighet. Men viljen kan
hærdes mot lidelse og handleevne. Og mennesket skal staa
tapper, ikke gaa under tor nogen jordisk storm. Ut av denne
ydmyge, stumme ærefrygt vokser lydigheten frem, som rolig
gjør sit dagsarbeide, som vet sig at være den evige skapers
tiener og verktøi, og som gaar sin skiæbnes vei og fuldbyrder
sin skjæbne. Den tjenende vilje gaar op i den tapre handling.
Den gamle Goethes og Bergsons ærbødige holdning likeoverfor
den av levende liv fyldte virkelighet med forstaaelse for alt
som sker, er som jansenismen paa llere punkter en klassisk
utformning av guddommens suveræne majestæt og hans force
creatrice.
I de franske jesuiter fik et andet klassisk gudsbillede sin
form. Menneskene bestod ikke bare av helte og helgener,
folk flest er nok stakkars svake syndere. Gud var ikke bare
vanskeligheternes og de strenge kravs guddom, men ogsaa
den Holbergske billighets Gud. Netop dette billede er blit helt
fortegnet i et av alle tiders genialeste pamflet, Pascals Lettres
Provinciales med deres overlegne komik, deres ondskapsfulde
gratie, deres logisk dræpende dolkestik. Pascals matematiske
natur synes at hele livet og moralen lar sig tegne op efter
geometriske systemer som hos Euclid. I samfundsmoralen er
det sikkert nok at der findes et givet miliø med almindelige
regler og faste formler. Men der er ogsaa undtagelser. Pascal
gjennemfører rent matematisk de almindelige regler ind i livets
477
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
