Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stein Bugge: Linjen i vor dramatiske digtning - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stein Bugge.
het i sindet! Begge former behandler det samme stof, bare
ut fra forskjellige forutsætninger, mot hver sit maal. Tilsam
men utfylder de det menneskelige gemytsliv! Men fordi de
ogsaa omfatter det hele, er der ingen dramatisk kunst utenom
tragedien og komedien tragedien, den dype, skjønne
klage over selve livets evig uløselige konflikt, den som gjen
nem vore lidelser, übønhørlig og bestandig paany driver os
mot undergangen gjennem de store katastrofer, de som efter
at de har raset ut over vore hoder, og lagt vore liv i grus,
alene guderne kan gjenoprette og forsone, ved ut fra sit høie
sæte at forkynde: Der var en vilje over Eders! Kome
dien, det levende uttryk for vor absolutte livserobring, vor
seirende tro paa at tilværelsen i sit eget bryst eier evnen til
at overvinde alt gjennem latteren, den store rungende
latter som i sin svulmende kraft jager ulykken bort!
Da stod Euripides der .denne mest tragiske av alle
digtere», som Aristoteles med subtil ironi har bemerket.
Faa sætninger i litteraturens historie er vel blit meie
misforstaat end denne: Dens utlægning er blit en forveks
ling av Euripides’ egen skjæbne som digter og tendensen i
hans litterære produktion! Det var ikke Euripides’ digtning
som var «tragisk», men derimot han seiv, fordi han, som
kunstner, gjennem hele sit liv, übønhørlig drevet av de
grusomste, og mest brændende motiver stillet sig opgaver
han som filosof aldrig kunde tillate sig seiv at fuldføre.
Med den gamle græske tragedie, slik den blev dyrket av
Æsehylos og Sofokles, i religiøsitet og mystik, hadde hans
verker visselig intet at gjøre.
For med Euripides hadde den sokratiske skoles intel
lektuelle og dialektiske filosofi holdt sit indtog og seiret i
litteraturen: Sandhetskravet det vil si, kravet til «virkelig
heten», den virkelighet man alene erkiender gjennem sin be
vissthet, ved fornemmelse, iagttagelse og tænkning den
«s and e» virkelighet, de t tortrængte den æstetiske behandling
av følelseslivet og de nationale overleveringer som digtningens
maal og mening!
Tragediens tilgrundliggende tro paa guddommelige
væseners vilje og evne til at gripe forsonende og harmoni?
serende ind efter de menneskelige ulykker og katastrofer blev
rykket op og forkastet som en skamløs illusion: Tanken paa
508
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
