Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stein Bugge: Linjen i vor dramatiske digtning - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stein Bugge.
man netop i Plautus’ begavelse har søkt de rudimentære
brokker som under de rigtige betingelser, muligens kunde ha
utviklet sig til en særegen romersk dramatik.
Ellers faar vi ikke glemme at det var i en romersk dra
matikers haand, at tragedien for første gang sønderbrøt de
lænker dens skapere hadde paalagt den! Det var Seneca,
som i sine ellers retorisk opstyltede og helt uspillelige «tra
gedier» begik den brøde at bryte det græske krav paa tidens,
stedets og handlingens enhet, og derved la selve grundlaget
for den utvikling som kunde føre frem til renæssansens brede,
næsten episk anlagte dramatik.
Men detle var ogsaa alt. Med romerne gik det euro
pæiske drama, seiv i sin forfaldsform, foreløbig tilgrunde!
For da en dramatisk form ved utgangen av middelalderen
og indgangen til den nyere tid begyndte at reise sig i Spa
nien, i England og i andre av de tidligere romerske provin
ser, da var dette en form som hadde meget litet tilfælles med
den romerske forfaldsperiode i dramatikken.
Tidens særkjende var en makeløs frodighet, en skapende
virksomhet parret med lovløshet, utskeielser og overdrivelser
paa alle hold, en tid som for at finde sit sidestykke i umid
delbar utfoldelse og kraft bare kan sammenlignes med
Æschylos’ og Aristofanes’ egne skildringer av det græske
mytevæld.
Dette tidsbillede var det den 22-aarige englænder William
Shakespeare møtte, da han en vakker dag, ukjendt og liketil
holdt sit indtog i London fra Stratford-upon-Avon : Uhildet
lot han lyset fra alt det som var sile ind i sit sind! Men
fordi hans sind var dypt og uten lyde, og der i hans sjæl
laa en drøm som intet enkelt eller samlet indtryk kunde kue,
maatte alt som kom ham imøte føie sig ind efter ham.
Av det forhaandenværende stof, saa kaotisk sammensat av
alle livets elementer, utskilte hans sind det gode fra det onde,
det vakre fra det stygge, det høie fra det lave. Og det gode
og det vakre og det høie lot han gaa under og kaldte det
med et dypt og skuende blik tragedie! Men det onde
og det stygge og det lave lot han faa stavnsret i livet og
kaldte det med en rungende latter komedie!
Men fordi den unge Shakespeare, som ethvert andet ungt
talent, ikke fra først av stod genialt avsondret fra sin egen
510
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
