Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stein Bugge: Linjen i vor dramatiske digtning - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stein Bugge.
Dog hvad enten tragedien gik under i frivolitet og
kynisme som i England, stivnet i konveniens som i Frank
rike eller opløstes i hui patos som i Tyskland, saa var det de
store, positive grundfølelsers haabløse nederlag i alle land !
Og dermed paa alle hold, et øieblikkelig, instinktivt, uav
vendelig tilbakeslag til det intellektuelle og kontrollerte bevisst
hetslivs sikrere fortifikation: Og den moderne satire den
«politiske», den «sociale», den «psykologiske», og den «litte
rære» komedie fremstod Dryden, Moliére, Voltaire, Hol
berg og Wessel !
Hvor dypt fæstet seiv de frieste aander stod i sin sam
tids dramatiske forfald viser sig ikke mindst ved Lessing!
Da denne ranke skikkelse med harme vendte sig mot de
dramatiske utartningsformer, som tilslut ganske truet med al
oversvømme tyskerne, og paany henviste sine landsmænd
til det grundlæggende i græsk og engelsk dramatisk litteratur
og i den forbindelse india sig udødelig fortjeneste ved
paany at løfte Shakespeares verker ut av deres næsten 150
aars lange bortglemthet, da var det ikke for de store positive
grundfølelser han lukket sig op, ikke for tragedien og
komedien, men for den store englænders sakkyndighet og
og flid for Shakespeares historiske drama!
Denne litt tørre, vederheftige og helt ædruelige maate at
forene sin kunsttrang med sin historiske viden var det først
og fremst som tiltrak den tyske aand i dens reaktion mot
høiromantikken, og som vi gjenfinder i den sprænglærde og
temperamentsfulde Lessings dramatiske arbeider. Denne
linje var det da ogsaa Goethe og Schiller optok efter sin lærer
og bar videre.
Vi har et par uttalelser av Goethe som med grei kraft
bærer like ind i centrum av den skjæbnesvangre tankegang,
som endog saa like ind i det 19de aarhundrede skulde faa av
gjørende betydning for tysk dramatisk litteratur: let brev
til Zelter sier Goethe: «Jeg er ikke født til tragisk digter,
ti min natur er harmoniserende. Derfor kan det tragiske
tilfælde ikke interessere mig, da det egentlig i sin grund maa
være umulig at harmonisere.» I sine samtaler med kansler
v. Miiller kommer han tilbake til samme tankegang: «Det
tragiske beror paa én motsætning som ikke kan utlignes.
Saa snart der indtrær utligning, eller den sees som mulig,
514
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
