Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Litteraturindustri og litterære industriskoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litteraturindustri og litterære industriskoler.
uttrykke hvad det brænder inde i ham seiv. Men disse
vil gjerne dele skjæbne med de haabløst übegavede som
i regelen utgjør de nitti procent seiv av deltagerne i univer
siteternes litteraturseminarer: de forsvinder længe før kurset
er slut, ute av stand til at føie sig efter de regler som maa
respekteres eller de tricks som maa læres, skal man faa sine
fortællinger solgt.
Det er nemlig det store bud i den litterære lov slik som
litteraturskolerne docerer den : Du skal ikke skrive noget som
en magasinredaktion ikke vil kjøpe. Professoren kan gjerne
ha den formening, at litteraturens værdi ikke beror paa dens
salgbarhet; men hvis en mand eller kvinde ved hans seminar
skriver en fortælling som ikke har nogen jordisk chanse for
at bli optat i nogetsomhelst magasin, fordi den tynges av en
sjæl som bryter med alle de traditioner og regler som maga
siner redigeres efter, saa er det professorens pligt at op
lyse vedkommende om at det er ikke veien til at «slaa
igjennem». For seiv en slik student mange er det ikke
av dem, det er sikkert vil ha den samme idé som alle
sine medstuderende, at sukses er maalet, og tror, som de
andre, i al oprigtighet, at en fortælling som er trykt, er god,
og den som blir avvist, værdiløs. Hvis en fortælling honoreres
med fem dollars, er den tarvelig; indbringer den femti, er
den god; er honoraret fem hundre, er den et kunstverk.
Om litteraturskolernes lærere allikevel var saa gale
at gi sine elever en lærdom som de aldeles ikke søkte,
saa vilde det jo bare resultere i at hele litteraturlærer
professionen kom i miskredit og dens utøvere blev brød
løse. Som en Mr. Fagin, professor ved to ledende universi
teter i kunsten at skrive, sier i en bok han nylig har utgit *
om sine erfaringer fra denne sin virksomhet: «Naar én tjener
til det daglige brød og til klær, sko og bensin ved at utøve
en profession som eksisterer i kraft av den folkelige vildfarelse
at litteratens virksomhet er et haandverk som repslagerens
eller rørlæggerens eller murerhaandlangerens, hvordan kan
en da undgaa at gjøre skade?»
Hvad magasinerne vil kjøpe, blir da ikke bare en prak
tisk men en æstetisk rettesnor. En række lærebøker som
1 Short Story-Writing, an art or a trade? By N. Bryllion Fagin. Thomas-
Seltzer, Inc. New York.
571
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
