Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Litteraturindustri og litterære industriskoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Charles Kent.
lægges til grund for undervisningen, utvikler de nærmere
regler for hvad redaktørerne vil ha. Nogen av disse lære
bøker _ ialfald den ene jeg har læst 1 gjør dette med en
viss takt, tildels i form av randbemerkninger til bokens
hovedindhold, en analyse av den almindelige fortællings
struktur og lovene for denne. Andre som professor
Fagin anfører tar sin opgave meget grovt, samler paa ut
talelser av redaktörer, kodificerer dem og uttrækker saa de
almindelige principper for short-story-writing av denne lovbok.
Den første regel vi møter, er denne: Du skal ikke skrive
sykelige («morbid») historier. Med «sykelig» mener ameri
kanerne alt som ikke aander en ureflektert glæde over livet.
Seiv J. Berg Esenwein som indrømmer at der kan være plads
i enkelte magasiner for problem-fortællinger som ikke ender
godt, glemmer ikke at fremhæve at de fleste redaktioner vil
ha bare fortællinger som «ender godt». Og han fortsætter:
Fortællinger om motgang («hard luck-tales») kan være aldrig
saa sørgelige og sande; men om du ikke kan faa solgt dem,
saa dadle ikke redaktøren: han er sat paa sin plads for at
kjøpe hvad læseren forlanger
Et av de største magasiner, «The American», har sat op
«fjorten punkter», som alle maa etterleve, hvis de vil ha en
historie ind i magasinet. Det heter her: «Folk har al den trist
het, de trænger; de lager den hjemme hos sig seiv. Du kan
ikke sælge dem tristhet. Hvad de forlanger at kjøpe, er noget
at kurere tristheten med. De forlanger ikke at kjøpe mere
tristhet.» Og hvad sier ikke dr. Frank Grane: «The Ame
rican Magazine har hvad jeg kalder «god litteratur»!»
Opfødt, som den er, med bare sukkertøi, lider den nor
male amerikaners sjæl av mangel paa solid næringsstof. Den
berømte kinematografmand D. Griffith har engang sagt, at
den almindelige kinematografgjænger hadde «et niaarsgam
melt barns mentalitet». Sæt alderen et par aar op, og vi
rækker den almindelige magasinlæsers mentalitet. Likesom
barnet er ræd for alt som ikke smaker søtt, saaledes nærer
denne magasinlæser en baade komisk og sørgelig frygt for
alt som kan faa ham til at tænke.
En amerikansk forfatter sa engang at den magasinskapte
1 Writing the short-story by J. Berg Esenwein (magister, doctor i littera
tur, rejaktør av Lippincotts Magazin).
572
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
