Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Litteraturindustri og litterære industriskoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litteraturindustri og litterære industriskoler.
sit arbeide paa slike blade uten anseelse vilde han ikke; om
ikke professoren kunde si ham hvordan han kunde skrive
fortællingen om, saa han kunde faa den solgt til et stort og
anset magasin? Fagin sa, at hvis han strøk alt som kastet
skygge over den maate, hvorpaa retten blev administrert i
hæren, saa hjalp det nok. Ja, men alt det han skrev hadde
han seiv set, det var grepet ut av virkeligheten altsammen!
Han holdt ut en stund, men tilslut bukket han under for sin
intense lyst til at «slaa igjennem». Fortællingen blev skrevet
om og gjort fuldstændig harmløs, «søt» og glædelig; den blev
solgt paa sin første reise. Og officeren har aldrig senere for
søkt at bruke virkeligheten som basis for sin digtning paa
en saa ufornuftig maate. Det var hans første sammenstøt med
politikken — og formodentlig hans sidste, sier professoren. De
aspirerende forfattere i Amerika har som regel bedre forstand
end at følge Lafcadio Hearns forskrift, at
«Litterær sukses av varig art vindes bare ved at negte
at gjøre hvad forlæggerne vil ha én til, ved at negte at
skrive hvad publikum vil ha én til, ved at negte at aner
kjende nogen populær maalestok, ved at negte at skrive no
genting paa bestilling.»
Men hvad er det da som skal staa i disse fortællinger?
Hvad er det for en positiv veiledning litteraturprofessoren
gir sine elever?
Jo, det viser lærebøkerne ogsaa; en av de vigtigste regler
er at der maa være intrige i fortællingen. Intrigen kan
bero paa personernes karakter eller paa et moralsk problem
eller paa hvilkensomhelst forvikling, men iethvertfald er den
uundværlig for at skape handling, og uten handling faar man
ingen spænding («suspense») og uten spænding ingen interesse
(«appeal»). Denne regel gjælder undtagelsesfrit for en «short
story». En fortælling uten hændelser kaldes en «skisse» og
kan ikke sælges; (Berg Esenwein har en meget fornøielig
sammenligning her: Ogsaa malere tar skisser, sier han, men
tænker ikke paa at sælge dem. Bare se f. eks. paa Michel
angelo’s tegninger i Vatikanets museum og sammenlign dem
med hans malerier! Skissen har bare(!) værdi som grundlag
for et kunstverk som fortæller noget(!) En fortællinghvor
der hænder noget, men hvor personerne ikke seiv fremkalder
hændelserne, er heller ikke en «short story», men en «tale»
577
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
