Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Litteraturindustri og litterære industriskoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litteraturindustri og litterære industriskolen
son som sier at ethvert folk bør bedømmes, ikke efter sin
majoritet, men efter sin minoritet?
Er procenten av frie aander saa meget større hjemme?
Kanske har vi ikke saa mange «short-story»-magasiner, og i
ethvert tilfælde har de ikke samme anseelse som de ameri
kanske Men hvor villig store, meget store dele av vort
publikum mottar den fordummende «kulturström» fra Ame
rika, det kan maales ganske eksakt paa vore familiejournalers
enorme utbredelse, nu da disse publikationer har vendt sig
fra den tyske og til den engelske eksportlitteratur. Og det
er værdt at lægge merke til, at det er til de lavestliggende
amerikanske magasiner de vender sig for at finde stof. Barn
agtigheten og den overvældende taapelighet i disse över
satte fortællinger er utrolig for den som ikke seiv læser disse
bladene.
Og kappes ikke vore illustrerte blade ora at gjengi de
amerikanske avisers «Funnies» (komiske tegninger) som ansees
for raat barbari i ethvert land utenfor Amerika og Norden?
Og oversættes og slukes ikke «Polyanna»- og « Bambi» -
og «Captain Kettle»-bøker ogsaa hos os i lange baner? Ei
vor lovpriste litterære kultur ikke et overtlatefænomen i mere
end én forstand, er den mere end en fernis over et tyndt
lag av vor befolkning?
De sidste aar har vi endogsaa indført dr. Frank Crane,
og hans taapeligheter eller banaliteter fylder daglig spalterne
i snesevis av norske aviser tilmed aviser som i genera
tioner har staat i fronten under kamp for frihet, oplysning
og sund fornuft. Og for ikke at undta nogen, har jeg ikke
seiv i mine uomvendte dage oversat Elbert Hubbard og gjort
mit til for at indplante hans amerikanisme i vor kultur
verden ?
Eller tænk paa kinoen. Er der nogen avis, er der bare
en enkelt mand som staar op og gjør opmerksom paa dens
kulturfordærvende indflydelse? Ser vi ikke tvertimot bladene
kappes om at bringe lange omtaler av Griffith og konsorters
pølsevæv, nåar det vises frem hjemme, og er ikke visse
aviser som regnes for særlig kultiverte, men som har faa
filmannonser, blandt de ivrigste?
Og for ikke bare at snakke om publikums slette
sider: dette publikum kjøper da flere litterært værdifulde
585
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
