Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Pedersen: Et nyt Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et nyt Europa.
somt, paa grund av sin løse og mangelfulde organisation,
ingen fredsgaranti. Wilsons forbundstanke blev jo ganske
godt amputert i Versailles. For de smaa nationer er forbun
det i sin nuværende skikkelse snarere det motsatte av freds
garanti, idet selve reglerne for internationale konflikters be
handling gir de ledende stormagter i forbundet adgang til at
paalægge de smaa, «menige» medlemmer forpligtelser som
uvægerlig maa føre dem ut i forviklinger, gjøre dem til di
rekte deltagere i stridigheter mellem de store, hvis slike
stridigheter blir sat slik paa spidsen at forbundspaktens krigs
artikler kommer til anvendelse. Det er nu vanskeligere end
før for de smaa nationer at iagtta fuld nøitralitet.
At Nationernes forbund i sin nuværende skikkelse ikke
eier midler til at forhindre krig mellem dels egne medlem
mer, er tydelig nok; man kan bare tænke paa den italienske
okkupationspolitik og hvad den vilde ha ført til, hvis interesse
forholdene hadde været av en noget anden art. Spørsmaalet er
om en forbundssammenslutning av stater overhodet kan
skape absolut sikre fredsgarantier, saa sikre garantier at det
for en hvilkensomhelst stat, stor eller liten, vil være en utvil
som dumhet at opretholde et eventyrlig kostbart militær
apparat til lands, til sjøs og i luften. Før vi er kommet saa
langt at opretholdelse av et nationalt forsvarsvæsen er abso
lut og übetinget overflødig, og altsaa en dumhet, før er ikke
verdensfreden definitivt sikret.
Det synes utvilsomt, at sammenslutning av stater i et
sterkt forbund ikke alene kan, men kanske er den eneste
vei til fuldkommen sikring av fred mellem tolkene. Det
vil visselig bli medgit, at en krig mellem de nordameri
kanske stater Minnesota og California hører til det utænke
lige. I aarenes lop er de stater som utgjør det amerikanske
«Nationernes forbund» blit saa intimt sammenbundet at vi er
begyndt at betragte unionen som en stat, en stat som vi
gjerne gir fællesnavnet «Amerika.» Og dog er det hverken
race eller nationalitet som binder disse stater sammen. Neppe
nogen andet sted er raceblandingen saa utpræget, neppe i
nogen anden verdensdel er saa mange nationer med hver
sine nationale eiendommeligheter samlet. Det som binder
statene sammen er en fornuftig, fast og mægtig förbunds
organisation ved siden av en viss ensartethet i de enkelte sta-
611
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
