Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Pedersen: Et nyt Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oscar Pedersen.
virkning oprettelsen av et Nationernes forbund av denne art vil
ha for de store og for de smaa stater i Europa, og hvilken
indflydelse det vil kunne faa for den enkelte stats nationale
utvikling: «I nationaliteternes frihet findes overhodet kun en
eneste indskrænkning, som ganske visst er meget betydnings
fuld, nemlig den at de sammensluttede stater gir avkald paa
at befordre sin nationale trivsel ved voldelige midler . .»
de gjør det ved at gi avkald paa sit militære apparat, sine
«midler til utøvelse av politisk vold».
I faa ord sagt munder altsaa dr. Heerfordts undersøkelse
ut i et forslag om oprettelse av Europas forenede
stater. En ingenlunde ny idé, men øiensynlig for første
gang fremført som resultat av en ordentlig undersøkelse av
de problemer som verdenskrigen gjorde brændende.
Det staar for mig som en mangel ved dr. Heerfordts bok
at den ikke gaar ind paa nogen granskning av de dyperelig
gende krigsaarsaker. Mordet i Serajevo var jo ikke aar
saken til verdenskrigen, det var bare foranledningen
til den. Internationale konflikter er meget sjelden en følge av
virkelige brj7tninger mellem to nationer, de er en følge av
brytninger mellem specielle interesser indenfor to eller flere
stater, i niognitli av hundrede tilfælder økonomiske interes
ser. Den som har søkt at tinde linjerne i utviklingen efter
krigen, vil neppe et øieblik tro at den krig vi har gjen
nemlevet var den sidste krig. Krigsaarsakerne eksisterer
like fuldt efter som før krigen og følgelig eksisterer krigs
faren like fuldt idag som før de skjæbnesvangre augustdage
1914. Krigsaarsaken ligger i det kapitalistiske system, hvis
bærende princip er konkurranse. Ikke eggende, utviklende
kappestrid om at præstere det bedste, men konkurranse om
markeder, om særfordele i produktion og ømsætning, ikke
kamp for opnaaelse av fælles fordele, men kamp om
fordele paa andres bekostning. De som fører denne
kamp for opnaaelse av særfordele, storfinansens, storindustri
ens og storjordbrukets mænd, søker hver indenfor sit om
raade at utnytte statsorganisationen i sine interessers tjeneste,
sikkert i de fleste tilfælder i god tro, idet de identificerer sine
interesser med hele nationens interesser. Og saa længe stor-
614
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
