Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romain Rolland: Det unge Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det unge Indien.
liv i haarde fysiske prøvelser og lidenskabelige meditationer
han er nu femti aar beslutter Gandhi sig til at forkynde
sit evangelium for Indien, at gi tegnet til den religiøse
bevægelse, som aapner den blodige herlighetens vei for hans
folk satyågraha. For den som vil umake sig med at fatte
den nøiagtige betydning av det mahatmaen forlanger, dreier
det sig om intet mindre end at la et helt folk fremstaa som
en Kristus, som ofrer sig for sin og hele menneskehetens
frelse.
Er vi vidne til tilsynekomsten av en profet, som bringer
os et nyt Credo (jeg tror)?
Det maa undersøkes nærmere. Man vet med hvilken
uvilje Gandhi betragter enhver overnaturlig betegnelse. Han
er hverken profet eller helgen. Han er ikke noget overmen
neske og vil ikke være det. For sit personlige vedkommende
kan han ha sit Credo, og han har det. Men som Indiens
ydmyge tjener og uten at prætendere at være mer, paa
trænger han det ikke aabenbarede sandheter. Han søker og
han prøver det, som indenfor den direkte iagttagelses felt
kan frelse det.
Uttrykket prøve eller eksperimentering, som stadig kom
mer igjen hos ham, trænger en nærmere belysning. Det har
ikke været forstaat, hverken av hans partifæller eller av hans
motstandere, fordi han til begge kanter henvendte sig til liden
skapsfyldte mennesker. Og jeg seiv har ikke understreket
det tilstrækkelig.
Gandhi, hvis tankers horisont strækker sig betydeJig uten
for hans lands grænser skjønt Indien er hans fornemste
kjærlighet —, Gandhi, som gjennem sin europæiske opdragelse
og de tyve aar han har tilbragt utenfor Indien har erhvervet
sig et fuldt utviklet verdenssyn, er nu i likhet med mange
hos os grepet av en alvorlig frygt for menneskehetens frem
tid. Den gjennemgaar, synes han, en farlig krise, hvorunder
intet garanterer os, at ikke seiv de værdifuldeste gaar til
grunde. Denne tanke gir ham ikke ro, og nåar han hen
vender sig til Indien, tænker han paa alle mennesker, dem
Indien bør frelse. Selve hans kjærlighet til det, hans indiske
stolthet, paalægger hans fædreland denne forfærdelige pligt.
Men han ser bare ett middel til frelse: Ikke-magtanven
del sen. Det er vistnok ikke altid han bare anerkjender det.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
