Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros - II. En bakrusfest i Athen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men låt den vara
bevingat bara
och låt den fara
sin flykt i frid
och tänk dervid blott
en liten tid blott
Harry Fett.
Saa synes mig, Faidros, at Eros først og fremst seiv er den
skjønneste og bedste og siden seiv er ophavet til alt skjønt
og godt hos andre.
Fred til menneskers slegt og ro til brusende bølger,
hvile til vindenes uro og søvn for nagende sorger.
Eros fjerner bitterhet, skjænker mildhet, vi føler det overalt
hvor han samler os, ved fester, ved dans, ved drikkelag, han
er glædens herold. Han opdrar høflighet, ufordragelighet
skyr han, han fremmer føielighet, taaler ei vrangvilje, naadig
mot den gode, et under for den vise, beundret av guderne.
Den som ikke eier ham, længter efter ham, og den som har
ham, besidder lykken. Han er far til den yppig nydende
livsfylde, far til ynden, dens himmelske skjælven og forlangen.
I farer og i møie, ved ønsker og krav holder han rattet, staar
han ved roret, trær os imøte, reddende, løsende. Og over
mennesker og over guder, verner han løpets ordning og fast
het, sikreste fører, mægtigste leder. Følg ham da alle, stem
hans akkorder, syng saa hans sange, sangen til Eros, han
som bedaarer, hjertet og sindet, guder og dødeliges her
ligste ven.»
Det hele er lyrik, og det har nok moret Platon at lage
et lyrisk bravurnummer uten særlig indhold. Frödings ly
riske bravurdigte til Eros’ pris, hans mesterlige oversættelse
av Byrons stanser gaar saa helt ind i teksten, at jeg har til
lått mig uten videre at la Agathon benytte sig av disse. De
dækker i hvert tilfælde paa flere punkter helt tankerne i denne
lyrisk høistemte festtale.
Sokrates begynder først med at ironisere litt over Aga
thons tale, saa tar han helt spøkefuldt fat og fortæller i skrøhe
form hvad Eros egentlig er og hvorledes den kom til. Han
former det som en samtale med spaakonen Diotima. Du
Iror Eros er gud. Langtifra. At han er dødelig. Langtifra.
Han er hverken gud eller dødelig. Eros er en dæmon, min
det var, men tiden var vårens tid.
38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
