Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros - II. En bakrusfest i Athen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Tegnérs ord :
Harry Fett.
gemet. Og mennesket var ikke alle tings maal, som Prota
goras uttrykte sig i dialogen av samme navn. I skarpeste
opposition mot denne opfatning formulerer Platon sin: «For
os bør altsaa Gud være alle tings maal, og den er meget
mere berettiget end den almindelige, at mennesket er alle
tings maal.» Det var paa dette grundlag Platon var viden
skapsmand og filosof, og hvis dette ikke er videnskap, ikke
filosofi, saa er universiteternes og akademiernes store aande
lige far hverken filosof eller videnskapsmand. Naar det reg
nes for filosofi at veie apehjerner eller maale blodtilførselen
til den menneskelige hjerne under arbeidet med den store
eller lille multiplikationstabel, saa er det selvfølgelig vanskelig
at faa Platon til filosof, og han vilde sikkert ikke hat særlig
meget respekt for det meste av det som i vore dage bærer
det stolte navn filosofia. Vi lever i erfaringsvidenskabernes tids
alder, som mener at der ikke gives egte viden uten konkrete
betragtninger, erfaringer og eksperimenter. Paa den ene side
drives videnskapen av en übændig nysgierrighet efter ofte like
gyldige ting, paa den anden er det næsten som mennesket
for at bruke et uttryk fra dr. Samuel Johnson ind
bilder sig at de er sat i verden for at passe paa planternes
vekst og stjernenes bevægelser. Allerede Schopenhauer har
engang bemerket likeoverfor de naturvidenskabelige meto
dikeres overgrep: «Mennesker som intet andet kjender end
sine froskelaar og sine galvaniske batterier, vover at gi sig
ikast med at forklare verden og mennesket.» Men den selv
stændige sjælelige verden maa man lære at kjende hos de i
sandhet store aander, hvor begge verdener aand og ma
terie med styrke stod mot hverandre og maalte sine kræf
ter med hverandre. Det ligger et ydmygt dannelsesprogram
Vad mänsklighetens härlige ha sökt
sitt hela sköna rika liv igenom
väl är det värt att sökas av oss alla
Det er disse «herlige» som har hat intim føling med den
aandelige verden, de er de sande sakkyndige, de forklarer os
vort indres dobbelthet, de bringer vore egne dunkle erfaringer
til klar bevissthet, de fører os stille, leder os sikkert «ab
exterioribus ad interiora, ab interioribus ad superiora». Og
en anden av de store Eros-betonede udødelighets bekjendere,
42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
