Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Pedersen: Spanien under fascistisk diktatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spanien under fascistisk diktatur. 40
vendte det aar tilbake for at staa vakt om den frie forfat-
ning som var skapt i 1812, men istedenfor fri utvikling fulgte
under Ferdinand VII en brutal og hensynsløs reaktion.
Liberale politikere blev fængslet eller utvist av landet, hele
det reaktionære katolske kleresi kom til ny hæder og vær
dighet. Jesuiterordenen legalisertes, inkvisitionen gjenind
førtes. Saa fulgte militæroprøret i 1820, og nu blev forfat
ningen av 1812 gjenindført. Men den franske intervention i
1823, som hadde sterk støtte av den spanske geistlighet,
bragte reaktionen til magten igjen. Al fri utvikling blev
kvalt. Og da de liberale kom til magten i begyndeisen av
trediveaarene under den umyndige Isabella var det politiske
liv blit saa forsumpet at friheten ikke betød stort andet end
frihet til yderligere forsumpning. Oprør og borgerkrig her
iet landet til slutlen av trediveaarene, hofkamarillaens og de
klerikales intriger lot aldrig befolkningen i ro, selv om det
lykkedes at kue alle oprørsforsøk i firti- og femtiaarene.
Revolutionen i 1868 feiet reaktionen væk, men det lykkedes
ikke republikanerne at faa saa sterkt fotfæste at den repu
blikanske statsform blev varig.
Store forventninger satte det unge Spanien til revolutio
nen i 1868. Den skulde betyde landets gjenfødelse, den
skulde indlede en periode av fri og rolig utvikling, landet
skulde ikke længer være objekt for hofkamarillaens og jesu
iternes intriger. Spanien skulde være fri republik. Men
republikken valdet straks fra begyndeisen. Tre præsidenter
avløste hverandre i løpet av faa aar, og tilslut kom ogsaa
dengang en Primo de Rivera bokstavelig talt frem
paa arenaen. Det var den nuværende diktators onkel,
marchal Primo de Rivera, og det lykkedes ham at indføre
kongedømmet paany. Han styrtet i 1874 den regjering som
sat som følge av revolutionen i 1868 og proklamerte Alfons
XII som konge. Liberalt og konservativt styre avløste nu
hinanden ut gjennem aarene, men hverken liberale eller
konservative kunde faa gjort noget for landet. Dets nedgang
fortsatte, korruptionen bredte sig. Koloniene, resterne av
det før saa store verdensrikes oversjøiske besiddelser, skaffet
det hjemlige styre stadige vanskeligheter, vanskeligheter som
ingen magtet at overvinde, fordi ingen magtet at styre, og
i 1898 mistet Spanien ved krigen med U. S. A. ogsaa resterne
4 Samtiden. 1925.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
