Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Pedersen: Spanien under fascistisk diktatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spanien under fascistisk diktatur.
sprog, og det er det naturlige talesprog for mangfoldige dan
nede mennesker. Med en kanske haardtrukken overføring
kan man altsaa si, at det kataloniske sprog er etslags spansk
«riksmaal» som helt er fortrængt av det kastilianske «lands
maal»; det sidste er blit indført ved lov som «einaste riks
maal i Spania». Undervisning i katalonisk sprog er forbudt
i alle spanske skoler, alle officielle dokumenter skal avfattes
paa kastiliansk-spansk, ingen embedsmand er forpligtet til at
kunne andet end dette. Uten at fortape os i betragtninger over,
hvilke perspektiver der ved et studium av disse forhold
aapner sig for os seiv, kan vi let bli klar over, at denne
spanske maalstrid indeholder stof til kraftige separatistiske
tendenser. Hertil kommer at Katalonien er det rikeste di
strikt i Spanien, det bedst utviklede med hensyn til kom
munikationer, det distrikt som har den mest arbeidsomme,
dygtigste befolkning og den forholdsvis tætteste befolkning.
Av Spaniens folkemængde, som pr. 31te december 1920 ut
gjorde 21,3 millioner, falder over 5 millioner paa Katalonien.
Katalonierne har ingen sans for spansk helte-tyrik og er som
alle realister sunde pacifister. De liker ikke at de skal være
med at betale omkostningerne for alle de felttog, Madrid
skaffer dem paa halsen, de liker ikke at deres sønner skal
bli slagtet under endeløse fegtninger i Marokko. Og de er
sterkt misfornøiet med at statsmagtens funktioner er og altid
har været saa sterkt centralisert i Madrid. De var i sin tid
meget misfornøiet med, at mens Katalonien hadde fjerde
parten av Spaniens folkemængde, hadde det før slatskupet
bare anledning til at vælge 30 av de ca. 200 medlemmer som
Cortes bestod av. Med faa undtagelser dannet disse 30 i
Cortes en fast katalonisk blok, som altid gik imot regjerin
gen nåar det gjaldt spørsmaal av lokal betydning for Kata
lonien, og som altid blev overstemt av de andre i slike
spørsmaal.
I den senere tid har separatismen i Katalonien faat sta
dig ny vind i seilene. Den har tilslutning fra ungdommen
og fra de intellektuelle, den har grepet dypt ned i folke
lagene. Dens program er stadig blit mere vidtgaaende.
Fra at forlange lokalt selvstyre for omraadet, etslags føderalt
selvstyre med repræsentanter valgt av og for Katalonien, er
61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
