Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. W. Nørregaard: Uendelighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. W. Nørregaard.
teori skulde svare til himmellegemerne i kosmos er be
bodde ogsaa’?
Dertil vil jeg svare: Derom kan vi selvfølgelig intet vite,
om man end visselig kan gaa ut fra at hvad der i tilfælde
maatte findes av liv vil være i bund og grund forskjellig fra
de livsformer som findes i vor verden, slik som det vil
fremgaa av hvad jeg senere skal anføre. Men i og for sig
er der intet til hinder for at tænke sig at der i atomverdenen
findes liv. Atomernes hyperminimale dimensioner har i og
for sig intet at si. Alt er relativt. Vi kan fatte, seiv om det
sker med vanskelighet, noget saa forsvindende litet som et
atom og noget saa over alle grænser stort som kosmos. Sæt
nu for et øieblik at et av «vore» atomer virkelig er bebodd,
at der findes væsener med en intelligens svarende til vor.
Et saadant væsens opfatningsevne vil da strække sig mellem
likesaa vide grænser som vor. Nedad vil den naa til det
for os absurde begrep mikroatomer, men til gjengjæld opad
ikke videre end til himmellegemet. For ham blir vor jord
hans kosmos. Saa langt som til nærmeste planet eller stjerne
strækker hans indbildningskraft, eller ialfald hans viden, sig
ikke. Men han er midtpunktet i sin verden, som vi er det i
vor. At hans «jord» for os er av en over al forstand gaa
ende diminutivitet betyder i og for sig intet. Relativt er i
hans verden alt indrettet som i vor.
Hvad der gjælder dimensionerne i rum gjælder naturlig
vis ogsaa dimensionerne i tid. Tænker vi os at et atom
hadde forholdsvis betydelige dimensioner, f. eks. en millime
ters diameter, og at dets bevægelse var forholdsvis like
saa hurtig som vor klodes, omkring sig seiv og omkring
solen, vilde vi finde at et sekund hos os vilde svare til hen
imot 400 «aar» paa atomet. Nu gaar der imidlertid, som
nævnt, paa et legeme av en millimeters diameter millioners
millioner av atomer. Hvor mange milliarder av atomaar der
gaar paa et jordsekund kan man da seiv regne ut. Men da
selvfølgelig alt liv paa atomet er indstillet saavel paa dettes
rum- som paa dets tidsforhold, vil atomvæsenet i dette for os
ufattelig lille spatium av tid kunne gjennemleve et liv likesaa
rikt paa oplevelser og indtryk som det vi lever. Der er intet
fornuftstridig i dette; det er bare en logisk slutningstrækken
68
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
