Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. W. Nørregaard: Uendelighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uendelighet.
antallet av elektroner som bestemmer atomets natur, ett
gir et vandstofatom, otte et surstofatom, tredive et zinkatom
o. s. v.
Men hvad vi ikke vet og vel aldrig faar vite er hvorle
des igien atomkjernen og elektronerne er opbygget. Vi gir
dem et navn og lar dem gaa, men om deres natur og deres
opbygning vet vi intet. Vi ser at vi i et atom har for os et
solsystem en miniature; men det synes mig, som jeg ovenfor
har nævnt, helt anmassende at anta, at fordi om vi med
vore sanser, vore fineste instrumenter og vore mest ingeniøse
og minutiøse undersøkelsesmetoder ikke kan opfatte eller kon
statere nogen differentierbarhet av atomkjerner eller de en
kelte elektroner, saa er det dermed givet at disse ting er de
endelige og udelelige substanser hvorav atomet og dermed
vor jord og vor hele verden er bygget op.
La os igjen forsøke at tænke os hvorledes et kosmosvæ
sen vilde se de tilsvarende ting i sin verden. Hans opfat
ningsevne strækker sig til atomerne i makrokosmos det
vi kalder himmellegemer og videre til disse makrokosmos
atomers opbygning av sole, svarende til vore atomkjerner,
med derom kredsende planeter, svarende til vore elektroner.
Men videre nedad strækker hans evne til differentiering sig
ikke; det vi kalder grundstoffer eller elementer og disses mang
foldige kemiske förbindelser, formaar han ikke at holde ut
fra hverandre, det er for ham alt «eins Bier»; han slåar dem
alle sammen og gir dem et par fællesnavn, likesom vi taler
om atomer og atomkjerner og elektroner. Vi mennesker,
derimot, vi vet at hvad der danner den nederste grænse for
et kosmosvæsens erkjendelse, vore sole og planeter, er yderst
komplekse størrelser. Der synes mig ingen grund at være
til at anta at ikke det samme forhold er tilstede hvor det
gjælder opbygningen av de hovedbestanddele hvorav et atom
bestaar. Det er rimelig at anta at baade atomkjerner og elek
troner er bygget op av stoffer eller kræfter eller hvad navn
vi nu vil gi det, som vi ikke formaar at opfatte eller engang
forestille os, men som er et nødvendig ledd i opbygningen av
vor jord, av kosmos og makrokosmos.
Der kan naturligvis reises andre, og kanske vegtigere,
indvendinger mot mine betragtninger, men, saavidt jeg kan
se, ingen som kuldkaster dem eller engang giør dem usand-
71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
