Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros. III. Renæssanse, og utover den —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9 Samtiden. 1925.
naaderik avgrundsgud som man styrter sig ned i men
ikke en man lærer at kjende gjennem traditionel kultus,
gjennem hellige mænd og kvinder, gjennem prøvet eros og
ethos. Den hellige Frans av Assisi saa overalt i verden
Guds «fotspor», mens Luther hævdet at kun i den enkeltes
hjerte kunde en enslig straale fra guddommens sol trænge sig
ned. Gudsbevissthet og kundskap om Gud blir helt stillet
paa den individuelle oplevelses knivskarpe egg.
Hans religiøse drøm var antimiddelaldersk. Middelalde
ren vilde samle, forene viljene, forene menneskene. Middel
alderen var tradition. Og den autorative tradition bestod
netop deri at søke at motvirke den subjektive fortegning av
religionen og søke at bevare dens ophøiede, hemmelighets
fulde og overmenneskelige form, slik som kirkens store person
ligheter gjennem hellig skuen og moden menneskeerkjendelse
hadde opfattet og bekjendt den. Ut fra sin tidsalder reiste
han sig mot den høie stil som middelalderens geniale aander
hadde forslaat at præge alle former og livsytringer med, gjøre
alt det forgjængelige til avglans av et høiere liv, fylde tiden
med et rikt sjæleliv som tvang mængden til ærbødighet. Saa
skyggeagtig som middelalderens verdensbillede i meget for
toner sig, saa uendelig stor ofte avstanden var mellem ideal
og virkelighet, saa laa der dog bare i tilstedeværelsen av
delte høie traditionelt-religiøse ideal, som naadde sin høide i
den kristne kjærlighetsidé, en sjælens beroligelse, en tro paa
en guddommelig verdensorden, hvis virkeliggjørelse kun blev
hemmet gjennem menneskelig svakhet. Ved dette ideals un
dergang syntes verden i meget gudsforlatt. Luther levet i en
oplysningstids kaos og reagerle mot denne, men forstod ikke
hvilket vern for alt høiere sjæleliv traditionel kultur i virke
ligheten var. Hans erosopfatning er helt præget av Bran
tömes aarhundrede. Askesen eiel han ingen forstaaelse for, og
protestantismen er vel den eneste religionsform i verden som
ikke har forstaat den sjælelige og kulturelle aktivitet som en
frivillig askese indebærer. Alle religioner helt fra den tid
ligste antik har regnet med dette, likesom filosofer fra gam
melt har trængt en askesens prøvetid for at naa frem til vis
dom. Hvem der ikke forstaar munken, forslaar ikke verden,
sier Dostojevski, og Auguste Comte, som grundet den eneste
konsekvente socialfilosofi i det 19de aarhundrede, satte askesen
121
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
