Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros. III. Renæssanse, og utover den —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harry Fett.
blandt de «kjærlighetens jansenister» som hun kaldte kredsen
omkring hotel Rambouillet. Ninon var av god familie og
vidunderlig vakker. Hun kom i forhold til en række av
tidens berømte mænd, som hun opdrog i ridderlighet mot
kvinden og streng maskulin æresfølelse. Det er sagt om
hende at hun ikke ruinerte en eneste mand, men skapte
mange. Prinsesse Palatine sier da ogsaa i et brev, idet hun
beklager sig over sin søn regentens utskeielser, at hun haaber
at han maa komme i Ninon de Leclos’ magt, da dette igjen
vil bringe ham paa ret vei. Og Christina av Sverige, som
ogsaa beundret hende, sa at Ninon var den eneste Ludvig
XIV manglet for sin utdannelse. Hun har ogsaa været
med at forme Saint-Évremonds livsfilosofi, og det er med
tanken paa Ninon, som var hans gode fe gjennem livet, han
sier: «Det er sikkert at naturen har nedlagt noget elskende
i vore hjerter, hvis man tør uttrykke sig slik —, et hemme
lig hengivenhetens princip, et skjult fond av ømhet, som kom
mer for lyset med tiden. Men bruken av dette fond er kun
tillått blandt menneskene, saafremt det magter at gjøre livet
roligere og lykkeligere.»
Klassicismen har da i høi grad bidrat til at forme
den franske kvinde, «le chef-d’oeuvre de notre passé», som
en fransk forfatter, Abel Bonnard, uttrykker sig. «Cest la
descendente des Precieuses, la soeur des héroines de Corneille,
autant que celles de Racine, et elle est bien representée par
cette Mme de la Fayette, qui fut digne detre l’ami de la
Rochefoucauld.» Hendes higen er, fortæller samme forfatter,
at løftes gjennem en stor kjærlighet med träng til at lære
sig seiv at kjende og føre like ind i følelsens verden selv
erkjendelsens klare lys. I forbindelse hermed en levende inter
esse for samfundsliv, en fornemt utviklet smak for folks for
trin og en dydernes diskretion dette er typens bærende
egenskaper. Denne kvinde hersker endnu i det 19de aarhun
drede, tiltrods for at Jean-Jacques har forsøkt at sætte en
misfornøiet og kynisk i høisætet, en furie og en bakkant,
som kredser om sit eget jeg og blotter det for alles øine gjen
nem en verbal tungetale. Den klassiske kvinde, slutter for
fatteren, lever med større og mindre fasthet igjen i den bor
gerlige franske kvindesiæl. Kjærligheten som opdrager gir
Balzac en liten skildring av: «Naar en fransk kvinde elsker
128
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
