Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros. III. Renæssanse, og utover den —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Forts.) Harry Fett.
livsførelsen iet andet og mere realistisk plan. Den fremhæ
ver blot: la os ikke gjøre os nogen illusioner over den men
neskelige natur, fordi vi derved kan komme til at fæste
os ved ydre ting, drukne i love og sociale indretninger og
glemme det vigtigste og mest avgjørende, at alt i virkelig
heten løses fra menneskets indre verden. «Vi lever i vor tid
i en fuldstændig mangel paa tragisk følelse,» sier da ogsaa
Nietzsche et sted, og uten en viss realistisk tragisk opfatning
av mennesket vil man aldrig med forstaaelse kunne kalde
paa de bærende og byggende kræfter i sjælelivet. Dette for
hindrer ikke, som Sokrates utviklet for sine drukne venner
under gjestebudet, at den som ser tragedien i livet ogsaa har
øie for komedien, og den klassiske kvinde kunde baade smile
og le, men hun visste ogsaa at al charilés virkelige kilde var
et erosbetonet sjæleliv. Som to karyatider foran indgangen
til det klassisk kvindelige følelsesliv slaar, kan man si, den
offervillige erosfølelse og den opdragende. De bærer hjem
mets tak, og de er derigjennem med at bære den klassiske
samfundsbygning. Vil man lære at forståa disse følelser i
sin rigdom, i sin dybde, i sin stilfærdige magt, bør man gaa
til kvindehjertets to store kjendere i nyere tid, Racine og
Goethe. De samme karyatider staar her foran indgangen,
bærer meget av deres digtnings skjønnet og rike menneske
lighet.
133
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
