Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: England i vore dage set i lys av fortiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
England i vore dage set i lys av fortiden. J75
saa langt som vi kan naa tilbake i fortiden. Vi ser det bedst
i de randstater som efter verdenskrigen er opstaat paa græn
sen mot Østeuropa, for størstedelen paa ruinerne av det Habs
burgske monarki. Hvorfor de er blit oprettet, skjønner vi
ikke, om vi ikke kjender den fyrstepolitik som i løpet av de
sHste hundreaarene av middelalderen samlet dem. Naar
Tsjeko-Slovakiet nu er blit frit, da skyldes det nu ikke mindst
eftervirkningerne av den store hussitiske revolution i først
ningen av 1400-tallet, som skapte den tsjekkiske nation. Og
var det ikke mindet om Slorserbien paa 1300-tallet og om
heltene som faldt mot tyrkerne paa Kossowosletten som i de
lange trældommens aarhundreder holdt liv i serberfolket og
som har gjort at Serbien nu er blit en stormagt? Eller hvor
dan kan vi skjønne Mussolini og fascismen uten at kjende
Italiens og Roms historie helt fra oldtiden av? Fascisterne
har jo navn av de fasces eller risknipper som blev baaret
foran konsulerne i Rom, og diktaturet har dype røtter i Ita
lien. Alt i oldtiden valgte jo romerne, nåar staten var i fare,
en diktator. Men fremfor alt er Mussolini en arvtager efter
de romerske imperatorer, efter tyrannerne i de italienske
byer i middelalderen og efter italieneren Napoleon Bonaparte.
Naar Tyskland idag ligger blødende og knækket, da er det
ikke bare fordi det maatte gi tapt i verdenskrigen. Det skyl
des delvis aarsaker som vi kan føre tilbake helt til den dag
da Otto I i 961 satte keiserkronen paa sit hode i Rom.
Tyskland begynder sin historie sterkere og mere samlet
end baade England og Frankrike. Men keiserdrømmen gav
det maal utenfor sig seiv. For at vinde keiserkronen og
herredømmet i Italien og det verdensherredømme som
menneskene trodde fulgte dermed, ofrer Tyskland i middel
alderen sine bedste kræfter og kommer i strid med en
anden magt som ogsaa gjorde krav paa verdensherre
dømme, pavedømmet. Følgen er at det før saa sterke
rike blir splittet og vekt og efter Hohenstaufernes under
gang blir til latter for folkene for til slut efter Westfaler
freden i 1648 at bli til det misfoster som studentene synger
om i Auerbachs kjelder i Leipzig:
«Das liebe heil’ge Röm’sche Reich,
Wie halts nur noch zusammen?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
