Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: England i vore dage set i lys av fortiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
England i vore dage set i lys av fortiden.
derne var helt ned til slutten av middelalderen næsten uav
hængige, og dér holdt vikingeliv og vikingesæd sig gjennem
aarhundreder. Først i 1468 kom Orknøerne og Hjaltland til
Skotland. Dette at Skotland ikke seiv var herre over øerne
utenfor kysten, gjorde at handel og skibsfart i hele middel
alderen laa nede og at Skotland var vekt og ikke magtet at
hævde sig mot sin mægtigere nabo i syd. Nordmændene
gjorde ogsaa sit til at opløse det gæliske folkeelement saa
Skotland nu i hovedsaken er et engelsk, ikke et gælisk land.
Like ens er det i Irland. Hadde ikke vore forfædre i vikinge
tiden grundet riket og nybygder i Irland og derved hindret
irerne fra at samle sig, vilde Henrik II neppe ha tænkt paa
at vinde Erins fagre ø. Engelskmændene begyndte sin er
obring i 1169 og 70 med at ta de norrøne byer Waterford
og Dublin, og deres herredømme strakte sig i middelalderen
ikke stort ut over de omraader som tidligere hadde tilhørt
austmændene, som vore forfædre blev kaldt i Irland.
Paa 1000-tallet saa det ut som om de Britiske Øer og
Norderlandene var knyttet uløselig sammen. Da var det,
heter det i en islandsk saga, «én tunge i England og Norder
landene; men da Viljam Bastard vandt England, skiltes tun
gerne». Den normanniske erobring i 1066 bestemte for alle
følgende tider utviklingen i England. Den gav det engelske
samfund den fasthet og styrke det før hadde manglet. Vis
selig blev ikke fremiiden slik som William Erobreren og hans
nærmeste efterkommere hadde tænkt sig den. De var nor
manner og franskmænd og følte sig sterkest knyttet til sit
fagre hertugdømme paa sydsiden av Kanalen, og da med
Henrik 11, en av de største engelske statsmænd i middelal
deren, huset Anjou fulgte Gangerolvs æt paa tronen, drømte
han om et stort normannisk-anjouisk vælde som skulde naa
fra Skotland og Irland helt ned til Middelhavet med midt
punkt i Rouen. I den lange strid mellem huset Plantagenet
og Kapetingerne i Frankrike, saa det længe ut som om Plan
tageneterne skulde seire. Men det var ikke uten grund at
sagnet fortalte at ætten var av dæmonisk oprindelse. Plan
tageneterne bar tiltrods for sine store evner spiren til under
gang i sig. De eiet det overmod som hverken bøier sig for
guddommelig eller menneskelig lov og som alt i den græske
179
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
