Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: England i vore dage set i lys av fortiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge.
for England at Jeanne d’Arc med sin flammende tro og sin
begeistring samlet franskmændene og gav dem kraft til at jage
engelskmændene ut av sit land. Da Hundreaarskrigen endte
i 1453, var alle de baand som bandt England og Frankrike
sammen, skaaret over, og England kunde nu vandre sine
egne veier mot nye og større opgaver. Men alt det England
har lært av den aarhundrederlange forbindelse med Frank
rike, har sat uutslettelige spor i kultur og institutioner og i
det engelske sprog som er rikere paa fremmedord end noget
andet germansk maal og derved kanske det ordrikeste av alle
tungemaal som nu tales, i sig seiv en vigtig kulturfaktor.
Samtidig har den nære berøring med fremmede tungemaal
avslepet det engelske sprog saa det er blit vidunderlig enkelt
i sine former og derved kanske mere skikket end noget andet
nu levende tungemaal til mulig engang at bli et verdenssprog.
Skilt fra Frankrike og overlatt til sig seiv blir England
det det av naturen er æslet til at være, en verden for sig
seiv, og engelsk kultur og folkelynne faar sit eget særpræg,
sin insulære karakter, og det er tiltrods for alt snæversyn en
styrke at et folk er sig seiv nok. Hundreaarskrigen endte i
1453 med at England mistet alle sine landevindinger i Frank
rike og bare beholdt Calais som endda i mere end 100 aar
skulde være nøklen til Kanalen. Den lange krig hadde i
England som i Frankrike undergravet lensvæsenet. Tiden
krævet en ny hærordning som var basert paa staaende hære
og artilleri og ikke paa riddernes væbnede følge. Lensvæsenet
hadde overlevet sig seiv. Næringsliv, handel og skibsfart hadde
gjort byerne og borgerstanden til en magt i samfundet. De
lavere klasser hadde i bondeopstanden i 1381 vaaget sin første
kamp for fridom og likestilling. Derfor var det imot utvik
lingens sterke strøm nåar stormændene under Henrik Vis
lange mindreaarighet hadde faat større magt end nogensinde
før. Og da saa Henrik VI i 1453 blir sindsyk, en arv fra
hans franske morfar, Karl VI, faar England like ens som
Frankrike i førstningen av aarhundredet sin indbyrdeskri
genes tid, striden mellem Yorks hvite og Lancasters røde rose.
De ender, med at lensvæsenet gaar i graven og et sterkt
kongedømme under Henrik VI vokser op paa dets ruiner like
ens som i Frankrike efter hundreaarskrigene. Under Tudo-
182
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
