Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: England i vore dage set i lys av fortiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
England i vore dage set i lys av förtiden.
med at Cromwell oprettet et militærdiktatur like ens som
Napoleon efter den store franske revolution. Under den
amerikanske revolution holdt det ogsaa paa at gaa paa samme
vis. Men Washington vilde, da det kom til stykket, ikke
være [nogen Cromwell. Om det vil gaa like ens i Rus
land nåar revolutionen der har gaat træt, vil fremtiden
vise. Der er ialfald sterke kræfter som drager i den ret
ning. I det hele er det for at skjønne revolutionerne i
vore dage overmaade lærerikt at studere de tidligere revolu
tioner som vi kjender. For historien gjentar altid sig seiv.
De samme aarsaker faar altid de samme eller likeartede fol
ger. Men like ens som Napoleons slyre varte heller ikke
Cromwells længe. England fik i 1660 sin Restauration. Men
i iængden gik det ikke at styre paa gammel vis. Med revo
lutionen i 1689 var det i England for altid slut med enevælde
og bakstræv. England blev efter denne tid styret av konge
og parlament i förening. Men det varte længe før folket faldt
til ro. England var næsten likesaa herjet av partistrid som
Polen, og engelskmændenes vægelsind var blit et ordtak.
«Engelskmændene er,» sier en samtidig franskmand, «et folk
hvis letsind er velkjendt; de skifter ofte meninger.» Endda
da med Georg I huset Hannover i 1714 kom paa tronen, var
det ingen som trodde at han skulde komme til at sitte lange
stunden der. Det er den utvikling forfatningen fik, som har
gjort engelskmændene til det paa en viss maate mest kon
servative folk i Europa og som har git styret i England dets
vidunderlige styrke og elasticitet saa det hittil har magtet at
ride alle stormer av mens det i andre land ikke har kunnet
gaa uten voldsomme brud og rivninger. Styret av konge og
parlament i förening blev nemlig til parlamentarisme, det vil
si at det parti som har flertal i underhuset, styrer landet.
Dette var igrunden fra først av mot baade de styrendes og
folkets ønske, og kunde bare gaa fordi det i England bare var
to partier, Whigger og Toryer. Parlamentarismen hadde i
den tid da den blev til, næsten likesaa mange vanskeligheter
at kjæmpe med som i vore dage, da det næsten ser ut som
om den har overlevet sig seiv. De ledende statsmænd efter
revolutionen, en William 111, en hertugen av Marlborough,
vilde helst styre med mænd av alle partier. Men Whigger
185
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
