Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: England i vore dage set i lys av fortiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
England i vore dage set i lys av förtiden.
i til Frankrike stanset ikke med freden til Utrecht i 1713. Syv
aarskrigen avgjør hverri der skal være herrer i Nordamerika
og Indien, franskmændene eller engelskmændene. Seiren
følger de engelske faner. England blev efter freden i 1763
den første kolonimagt i Europa og har siden, i kamp og paa
fredelig vis, hjulpet av den voksende handel og industri og av
Storbritanniens rigdom paa kul og jern, bredt sit herredømme
ut over jorden.
Alene vilde vel England vanskelig ha magtet sine store
opgaver. Men unionen med Skotland i 1706 tilførte det ny
kraft. Den puritanske aand som skotterne har tat i arv fra
John Knox, har sammen med den karrige natur gjort dem
til et viljesterkt, haardført og nøisomt folk saa de litt efter
litt i politik, i finansvæsen og i kolonistyre har tat ledeisen
i det britiske verdensrike. Hele Englands historiske utvikling
har gjort at englænderne fremfor andre er blit en kolonise
rende nation. Styret i hjemmet i frihet under ansvar har lært
dem ogsaa i det fremmede at bygge sit herredømme paa
frihet og selvstyre og ikke som det spanske kolonivælde paa
ufrihet og tyranni. Det at alt gammelt i England faar lov
til at leve videre og ikke blir hugget over, har gjort at Ka
naløerne, den sidste rest av hertugdømmet Normandie, og
øen. Man, den sidste levning av det gamle norske kongerike
Suderøerne, altid har hat selvstyre, like ens som Irland ind
til 1800 hadde sit eget parlament. Derved faldt det saa at si
av sig seiv at England ogsaa gav kolonierne selvstyre. Dertil
kom at de første engelske kolonier (i Nordamerika) blev
grundet i førstningen av 1600-tallet paa en tid da striden
mellem konge og parlament alt saa smaat var begyndt, og
de mænd som grundla dem, hørte netop til de ivrigsle
forkjæmpere for politisk og religiøs frihet. Derfor faldt det
saa at si av sig seiv at kolonierne helt fra første stund fik
selvstyre og ret til at avgjøre sine egne saker. Selvsagt blev
det dog i førstningen gjort mange mistak, og det førte tilslut
til den nordamerikanske frihetskamp som endte med at Eng
land ved freden til Paris anerkjendte de Forenede Staters
uavhængighet. Det England tapte ved dette, blev dog i tidens
lange løp til lykke ikke bare for Nordamerika, men ogsaa
for den engelske nation. Englænderne blev kloke av skade
187
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
