Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros - V. Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harry Fett.
Gavmildhet er en dyd som sømmer sig for mænd, paaholden
het er en kvindes dyd. Slik har naturen villet det.»
Fra denne tid har vi ogsaa et ganske pudsig billede som
ogsaa skildres i et nylig offentliggjort brev. Efter 40 aar
træffer Lotte, udødelig gjennem Werthers Leiden, Goethe igjen.
Geheimeraaden har ingenlunde imponert Lotte. Blot saa
meget skriver hun i et brev: «Jeg har gjort et nyt bekjendt
skap, nemlig en gammel mand som, hvis jeg ikke visste det
var Goethe intet behagelig indtryk gjorde paa mig. Du
vet hvor litet jeg ventet mig av dette gjensyn, eller rettere
nye bekjendtskap, og var derfor ganske unbefangen. Han
gjorde ogsaa alt mulig i sin stive maner for at være forbindi
ng og hyggelig.»
Saa bryter frihetskrigen ut, hatet flommer og flammer,
de store ord, de fete gloser seiler mellem landene. Goethe
blev bare kjøligere, geheimeraaden blir i det ydre mere og
mere tilknappet, videnskapsmanden i ham søker at trænge
dypere og dypere ned i naturens hemmeligheter. Men under
denne strenge tugt, denne mandige reaktion likeoverfor sin
egen tid indtørker ikke hans sind. Eros hjælper sin yndling
og bringer ham ny rigdom med sterk lyrisk produktion. Ut
av denne stemning skaptes digtsamlingen «West-östlicher
Divan». Han drar, som han seiv uttrykker sig, ind i «die
Patriarchenluft des reinen Ostens». Det er litt av en flugt
til et fjernt trylleland. Det er ikke til den klassiske verden
med dens aktive og heroisk-plastiske idealer han drog, heller
ikke mot den romantisk utsvævende ekstase mot en middel
aldersk drømmeatmosfære. Bibelverdenen og Homers verden
kjendte han, de europæiske ländes- og tidskredse hadde han
gjennemreist, i den persiske Orient fandt han hvile, her var
en mindre «forklusset og opsplitret sjæletilstand», her fandt
han enhet mellem nydelse og visdom, mellem spil og patos,
klarhet og dybde, verdenssind og fromhet. I «West-östlicher
Divan» har vi ham seiv som Hafis, som moden nydende og
beskuende digter-vismand, der ser ind i en verden av glæder
og lidelser, ind i de menneskelige og altfor menneskelige om
givelser. Den anden i digtningen er hans nye vestlige kjær
lighet, Marianne von Willemer. Det var en rik bankierfrue,
forhenværende skuespillerinde og danserinde, som forenet sit
gamle teaterlivs frihet og munterhet med en virkelig dames
210
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>