Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros - V. Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harry Fett : Eros.
eier aftenens gjennemsigtige og dunkle glød dens kjølig
het, og kanske intet sted i hele verdenslitteraturen findes en
slik bævende kysk værdighet, en opløst inderlighet, en hellig
høide gjennemtrængt av en menneskelig næsten en barns
lig følelsens sødme. Selve avskedsøieblikket skildres, de sid
ste hilsener, minderne, avskedskysset. Og likesom for at reise
sig, befri sig, ser han sig omkring. «Ist denn die Welt nicht
iibrig?» Findes ikke fjeldvægge krönet med hellige skygger ?
Modner ikke høsten? Findes ikke evige floder og grønne
plæner? Han ser mot himlen. Han ser kun hende i natu
ren. Da heller «ins Hertz zuruck, dort wirst du’s besser
tinden». Og der finder han hende som budbringeren av det
guddommelige av Diotimas lærdom av Madonnas. Det
hæver ham fra hele det nærværende øde og tomhet.
In unsers Busens Reine wogt ein Streben,
Sich einem Höhern, Reinern, Unbekannten,
Aus Dankbarkeit freiwillig hinzugeben,
Enträthselnd sicb den ewig Ungenannten;
Wir heissen’s: from sein. Solcher seligen Höbe
Fuhl’ ich mich theilhaft, wenn ich vor ihr stehe.
Hun taler til ham. «Es ist als ob sie sagte.» Det er
hans egen gamle visdom, men intet hjælper. Dog smerten
gjør ham hverken til en hater eller forbander av livet, den
kolde Goethe er endnu rik og from nok til at velsigne. Er
ofret smertefuldt, han hæver dog et signende avskedsblik fra
sin smertes og lidenskaps høide. I Fausts stræben og i Gret
chens hengivelse fandt han allerede paa jorden en avglans
av den guddommelige Eros, som Diotima saa det i Poros
og Penia skapningskraften og trangen. Som «evig kvin
delig» saa han den guddommelig-aandelige kjærlighets kraft,
som det undfangende, optagende og frelsende verdens
princip. Det er denne Eros som i Goethes sjælerike til
slut hvælver sig over Fausts verden. Ogsaa han blir tilslut
løftet ind i, optat av den evig-kvindelige Eros, av Caritas, av
Madonna. Gjennem hende kommer Faust i forbindelse med
Diotimas idéverden det evig skjønne det hellige.
Harry Fetl.
212
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
