Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Nogen ord om Gran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck.
det førte Gran ind paa nye eller halvglemte veier. Hans
blik for en folkestammes mystik, der den tegner sig i tradi
tion og i stil skælvende som grodis, blev aabnet eller skær
pet. Og der bygged sig op, som følge av dette blik, den store
plan, som han altsaa ikke rakk at fuldføre og hvorav, som
bekendt, Rousseaus biografi, kun er første del, er indlednin
gen. Bag Rousseau skimted han Herder, bag Herder igen
skimted han det nationale gennembrud i Norge. «Retournous
å la nature!» spesialiserte sig hos Herder og fik bestemt, konkret
indhold ; udviklingens maal blev hos ham hver enkelt folke
stammes «natur», dens røst. Jeg mener, som sagt, det atter
er det barnslige træk ved Gran som er paa færde, nåar han
magted at foreta dette skridt i sin udvikling. Jeg kan nem
lig ikke se andet end at her vendte han tilbage til sin ung
doms sti, som han betraadte under sin forlængst avdøde for
gænger professor C. Bang dengang da de to professor
og tilhører ifølge sagnet kunde tilbringe forelæsningstimen
paa Karl Johan og spradende arm i arm under den le
dige arm med en stabel literatur, som herrerne kanske i
grunden mere bladed end fordybed sig i; ialfald blev jo in
gen av dem pedanter eller tunge for pusten av bogstøvet.
Den avdøde forgængers yndlingstema var nemlig just «det
middelalderlige gemyt» eller det «nationalfantastiske», som ikke
er det samme som, og som tar sigte forbi det, æsthetiklerne
dengang kaldte «romantik» og væsentlig var import; det «mid
delalderlige» falder jo i sidste led sammen med «Stimmen
der Völker». Veiene altsaa, som han ved mødet med M.
Moe kom til at slaa ind paa, skulde saaledes egentlig ikke
være nye for ham; han hadde færdes der før. Han hadde
ogsaa, saavidt jeg ved, som skolemand bl. a. oversat Grettes
saga, eller dele av den. Men det blir, som sagt, de fag
lærdes sag at rede ud gangen i hans videnskabelige udvik
ling; jeg skal holde mig væk derfrå.
En udenfor fagkredsen sidder isteden med mindet om et
hjælpsomt menneske og en god ven. Jeg husker f. eks. hvor
dan han første gang, da han endnu sad i Bergen, skrev en
meget rosende, men varsom anmeldelse om en av mine
bondefortællinger ; og hvorledes han mange aar efter, da vi
personlig hadde truffes, en dag sa: Jeg kan i grunden ikke
216
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
