- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Seksogtredivte aargang. 1925 /
224

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Paasche: Gerhard Gran

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fredrik Paasche.
«prat» av os. Det var forsigtig, og kanske rigtig. Vi var i
den alder hvor veltalenhet frister, hvor man kan si mange
sætninger uten at si et eneste ord som virkelig er ens eget.
Og det maa tilføies at læreren gjorde sit bedste for at kom
mentere vore opgaver paa en slik maate, at stoffet fik en
videre betydning. Den menneskelige side av saken blev for
saavidt ikke forsømt, alt andet. Følgen var at vi glædet
os til Grans timer og syntes vi blev rikere paa dem. Vi hadde
det indtryk at han interesserte sig for hver enkelt av os og
søkte at komme os nær.
Og saa var det sikkert. Brevet som jeg ovenfor har
citert, fortæller om hans følelse av at arbeide ved en virkelig
universitets av lærere og elever. Efter utfaldet mot den
Sagen-Welhavenske linje fortsætter han:
«Undskyld dette hjertesuk, som er undsluppet mig helt
uvilkaarlig. Er det ensidig og übillig hvad jeg naturligvis
ikke tror saa kommer det ialfald fra et hjerte, som banker
varmt for ungdom, og som er spændt og i høieste grad inter
esseret i, hvad dere kan finde paa. Og det er ikke bare
nysgjerrighet eller patriotisme eller hvadfor pene ord jeg
kunde smykke en slik interesse med.» I det følgende taler
han om hvad han kan «skylde» sit samvær med de unge:
«En vækst virkelig eller indbildt, det kommer jo for mig
ut paa ett som muligens kan sætte en liten vinterfrugt.
Der hændte mig forleden dag følgende: jeg la fra mig fær
diglæst en bok som i 2—3 uker saa ganske hadde optat alle
mine fristunder, at jeg knep mig seiv i at kutte av paa ar
beidstiden for at komme litt hurtigere til den end jeg egentlig
hadde git mig seiv lov til. Det var William James’ store
arbeide The varieties of religious experience. Den handler
om alverdens mystiske opkommer (og «Imingen») i menne
skesjælen, som jeg for mange aar siden hadde henlagt som
ganske værdiløse og imaginære kræfter. Jeg læste den som
sagt med spænding, og da ieg var færdig sa jeg til mig seiv:
dersom denne bok var faldt dig i hænderne, da den utkom
for 10 aar siden, hadde du sikkert ikke læst den ut, men
lagt den fra dig som noget dig totalt uvedkommende. Hvor
fra denne forskjel? Hvad er det som er hændt dig, som har
kunnet aapne dig en helt ny horisont, saa du ser virkeligheter,
dype virkelighetsværdier der, hvor du før kun saa sludder?»
224

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:34:16 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1925/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free