Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Gerhard Gran og Samtiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Tennessee.
Hjalmar Christensen.
Rousseaus selvbespeiling og forløiethet. Men endnu langt
fjernere syntes jeg Calvin maatte staa : fanatisk haardhet
uten varme, grusomhet uten mystik; en mand, som tok i
arv det værste av katolicismen og utryddet dens skjønhet
og fantasi!
Men netop denne altbegripende indifferentisme var endnu
et fortrin for en leder av et aandelig rundskue som «Sam
tiden». Hvis Gerhard Gran hadde faat tilbud om et typisk
amerikansk bidrag, en blomst av amerikansk aandsadel
f eks. en forklaring fra den nuværende guvernør i Tennessee,
hvorfor han nylig har indført straf for darwinisme 1 tror
jeg Gerhard Gran vilde ha hat vanskelig for at negte sig en
saadan menagerierhvervelse. Et fortrin kan bli en svakhet
men hvor uendelig betydningsløst blir dog dette mot hvad
Gerhard Gran gjennem «Samtiden» har tilført vort aandsliv:
«Nihil humanum mihi alienum.»
Mon ikke Gerhard Gran, den ideelle redaktør, kunde ha
blit en fintmerkende og yderst habil politiker, om hans in
teresser hadde ligget i den retning, og han hadde hat litt av
den brutalitet, som var ham saa helt fremmed?
I 1900, efteråt Gerhard Gran var blit professor, omplan
tedes «Samtiden» til Kristiania. En saadan omplantning er
altid vanskelig, Tidsskriftet fik en ny forlægger, som hadde
nok av luksushester forut. Men omplantningen lykkedes.
Gerhard Gran fik William Nygaard til at forståa, at han
m a åtte ha én luksushest til, og at «Samtiden* desuten ingen
luksushest var! Jeg kjender ikke det interne forretningsmæssige
eller la os si: halvt forretningsmæssige forhold mellem
Gerhard Gran og William Nygaard: de var diskrete begge to.
Sikkert er det, at de fandt hinanden.
Som milepæler i tidsskriftets historie staar tre festligheter
(1905 1915, 1920), da «Samtiden» fyldte henholdsvis 15, 25
og 30 aar; jeg har hat den glæde at være tilstede ved samt
lige: de hadde alle sin eiendommelige tidsstemning. Den
første fandt sted saavidt jeg erindrer i januar 1905. Det var
da allerede begyndt at bli klart, at nationalbruddet var uund
gaaelig; det lyste igiennem av hvad der under samværet halv-
1 Lærere ved skoler og universiteter, som docerer, at der er en mulig
het for, at menneskene nedstammer fra apelignende væsener, skal avsettes
232
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
