Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Gerhard Gran i unge dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GERHARD GRAN I UNGE DAGE.
Der findes mennesker, som engang stod smilende midt i
kampen, henrykte, fordi kamp var deres lyst og glæde.
Hvor blev de av? Pludselig maa der ha hændt dem
noget. Eller kanske livet hurtig har mattet dem ut. Borte er
de ialfald, borte og glemte; døde længe før sin død.
Der var mange av dem i ottiaarenes og nittiaarenes skade
skutte skare; men ingen var fjernere denne type end Ger
hard Gran.
Livsgladere mand jeg sjelden saa; hver ny dag, som op
randt for ham, mottok han som en gave; hver dag hadde sin
bestemte mening, fordi den skulde føre ham nærmere det
faste maal, han hadde sat sig og som maatte og skulde naaes.
Til den allersidste tid stod disse maal lokkende for ham,
mange endnu saa lykkelig fjerne; aa nei, livet vilde nok ikke
svigte ham denne gang heller; han skulde naa frem nu som
saa ofte før.
Og sikkert har det været hans bitreste stund, da det ende
lig gik übønhørlig op for ham, at nei, denne gang naadde han
ikke frem; nu kom der ingen gode arbeidsdage til ham mere ;
det var forbi . . .
. . . Naar slik en livets mand pludselig förlåter rækkerne,
blir det tomt; man ser sig om efter ham.
Men han er der ikke mere. Og aldrig kommer han mere
paa plads.
Da er det legenderne begynder at leve om hans navn.
Sagnene gror; der kommer til at staa et frodig flor omkring
Gerhard Gran med aarene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
