Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Stoltz: Gerhard Gran som lærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o/io Gerhard Stoltz.
er dog en og anden liten pilleknute i. (For dem som ikke kjen
der pilleknuterne, kan nævnes at de i virkeligheten er nogen
smaa ækle og uspiselige fisker, men de benyttes rent figurlig
til at betegne alle slags uskyldige smaatterier, fra smaabarn til
tanker med mening i.) #
Ogsaa utenfor selve undervisningen og timen pleiet Gran
altid at greie situationen ved sin velgjørende ærlighet. En
morgen hadde det ringt, men ingen Gran var kommet og
der var ingen besked om sygdom. Der gik nogen minutter
men framdeles ingen Gran, og man begyndte paa høieste
hold at bli littegran nervøs. Endnu nogen minutter og det
hele holdt paa at skulle omordnes, da døren blev revet op
forholdsvis raskt, og Gerhard Gran kom ind. Han var temme
lio varm og andpusten, for klassen bodde aller øverst, og Gran
likte ikke at skynde sig, allermindst i trapper ; de tok paa
en mand hvem gutlene meget snart hadde git det kjælenavn
han hadde hele sin lærertid, og som hans tidligere elever ofte
anvendte seiv nåar de talte om en værdig professor. Ja,
øutter sa han; dette er simpel forsovelse. Mere sa han ikke,
men guttene moret sig, aksepterte undskyldningen, og dermed
begyndte timen; men i friminuttene blev historien fortalt til
os andre.
Jeg husker bare ett tilfælde, hvor Gran, i alle fald tilsyne
latende ikke var situationens herre. Sidste timen før jul var
bare halv da skolen skulde avslutte med andagt i gymnastik
salen og denne halvtimen blev selvfølgelig tat litet alvorlig.
Vi var trætte og uoplagte, Gran mindst likesaa meget som os
andre og saa tok han frem uret sit og kom til at tænke hølt:
Ringer det ikke snart nu? Længter De saa svært efter an
dagten hr. Gran? lød det ganske rolig litt nede i klassen.
Den tror jeg ikke «den gamle brandesianer» greiet, for han
sendte straks baade spørgeren og alle os andre ut av klassen
og gik seiv ut strunk og taus, uten at vøre os den hilsen,
som vi ellers altid pleiet faa og som vi satte megen pris paa.
Ved andagten saa vi forgjæves efter ham.
Et av sine sidste aar som lærer var Gran med ved
russelaget hvor en av hans elever som magister holdt talen
for skolen. Den unge studenten følte sig helt fri baand og
tvang nu og skulde rigtig boltre sig, rigtig vise sin selvstæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
