Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valborg Erichsen: Gerhard Gran og studenterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Gran og studenterne.
delen av det: hans omfattende og dyptgaaende forstaaelse
av mennesker og hans intense interesse for dem.
Det har ofte været fremhævet at han var en ypperlig
miliøskildrer, at hans bøker har sin styrke i de historiske
oversigter; men til syvende og sidst er de fleste av hans
redegjørelser ikke andet end søkelys ind mot et betydelig
menneskes væsen, mot personligheten, som for Gerhard Gran
var det egentlige under i verden, den som, for at bruke
hans egne ord, «aldrig kan fortsættes eller gjentages eller er
stattes».
Han talte en gang om de forskjellige slags opgaver som
de filologiske studenter kunde vælge, nåar de vilde arbeide
selvstændig, og han fandt det naturligvis rimelig at mange
tok fat paa rent sproglige undersøkelser. Men saa føiet han
til: «Jeg kan nu allikevel ikke se andet end at det er et
underlig valg, nåar man kunde ha anledning til at omgaaes
levende mennesker.»
Ofte har det ogsaa været sagt at frisind, mere end noget
andet, har præget Gerhard Grans arbeide. Der var vist
heller ingen som saa det svigte; men det lar sig overalt føre
tilbake til hans interesse og respekt for alt som var menne
skelig egte. Dette eftersporet han med fin sans, og opdaget
det sikkert, og der var i hans holdning overfor det ikke
bare interesse og forskerlyst, men en uvilkaarlig sympati og
varme rigtignok ofte halvt skjult, og altid meget reservert
i sine ytringer, men like avgjørende for det. Det var især
denne umiddelbare sympati med alt menneskelig som giorde
det umulig for ham at fordømme. Frisind trives vel i det
hele vanskelig uten i varme.
Gerhard Grans holdning overfor al uforfalsket menne
skelighet forklarer ogsaa forholdet til hans elever. Det
maatte bli hans ønske at opdage og frigjøre og stimulere til
virksomhet alt hvad der fandtes av arbeidsevne og selvstæn
dighet hos dem.
Dermed er det alt sagt at der ikke kunde bli et ensartet
præg over hans elever og deres arbeide, at der heller ikke
kunde bli noget tydelig præg av professor Gran seiv. Hans
egen virksomhet var jo sterkt personlig bestemt, desuten i
hele sit anlæg og sin form usedvanlig her hos os. Den
kunde aldrig med heldig resultat ha dannet skole, og der
253
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
