Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anton Mohr: Joseph Caillaux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anton Mohr.
bli indviet, ikke i længden kunde holdes hemmelig. Heller
ikke var Cailleaux saalitt den gang som senere den mand der
egnet sig at vise den nødvendige forsigtighet. Det uund
gaaelige skedde da ogsaa. En vakker dag faldt en del av
brevvekslingen i hænderne paa Cailleaux’ tidligere minister
chef, nu en av hans bitreste fiender, Clemenceau, som straks
(september 1911) offentliggjorde dem i sin avis.
Offentliggjørelsen fremkaldte en storm av forbitrelse. Alle
rede nu hørtes der fra enkelte, særlig fra ultranationalistisk
hold, de rop paa forræderi som nogen aar senere skulde bli saa
almindelige i forbindelse med Cailleaux’ navn. Det var da
ogsaa kun med megen knap majoritet, at det nogen uker
senere lykkedes ministerchefen at faa sin omsider fuldførte
overenskomst med Tyskland vedtat av kammeret. Og for
bitrelsen blev ikke mindre da traktaten derpaa blev offentlig
gjort. Dens bestemmelse om, at Frankrike mot at faa sine
specielle rettigheter i Marokko anerkjendt av Tyskland, til
gjengjæld skulde avstaa til dette land en del av fransk Kongo,
blev overalt i Frankrike opfattet som en dyp national ydmy
gelse. Og Cailleaux’ i og for sig ikke ueffne forsvar for sin
traktats berettigelse, at denne i Tyskland, hvor man efter
Agadir hadde haabet at opnaa den politiske ledelse i Marokko,
hadde fremkaldt en endnu langt heftigere og langt mere be
rettiget forbitrelse, den blev helt overhørt.
Imidlertid tok Cailleaux stormen med ro. Han kunde
med rette føle sig som den, der hadde avverget den truende
krigsfare og han hadde, om end ganske visst med en sterkt
reducert majoritet, bragt sin tyske traktat i havn. Foreløbig
kunde der ad den vei vanskelig utrettes noget mere.
Som den arbeidsglade, dumdristig uforfærdede mand han
var tok Cailleaux isteden derfor nu fat paa en anden og for
en fransk politiker neppe mindre halsbrækkende opgave. Han
satte sig fore at indføre en fast indtægtsskat i Frankrike.
Naar kanske ene undtages forholdet til Tyskland kunde
der vanskelig tænkes et mere ømtaalelig og farligere problem
at gi sig ikast med. Ti helt siden revolutionens dage hadde
hver stor og liten fransk sparer og hvem er ikke sparer i
Frankrike? betragtet det som en av sine helligste, ukræn
keligste rettigheter, at nogen direkte personlig skat paa sin
indtægt var og skulde han ikke være gjenstand for. Det
266
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
