Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anton Mohr: Joseph Caillaux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anton Mohr.
med at han underholdt hemmelige förbindelser med de tyske
agenter og i det stille gjorde hvad han kunde for at saa
defaitismens selvopgivelsens uhyggelige sæd i den fran
ske folkesjæl.
Hvor intim og hvor utstrakt Cailleaux’ forbindelse med
tyskerne maatte ha været efter hans tilbakekomst fra Syd-
Amerika, kjendes ikke offentlig. Det er ikke usandsynlig
at den har været betydelig ringere, og frem for alt av langt
mindre farlig natur end almenheten i 1917 og 1918 mente at
tro ellers var han visselig ikke sluppet saa relativt billig
for Riksretten i 1920! Men om stor eller liten, om farlig
eller ufarlig, sikkert er det, at Cailleaux under krigen gjen
tagne gange hadde forbindelse med sit lands fiender, som
ogsaa, at han, og det saavel i som utenfor Frankrike, stod
som alle defaitistiske tendensers store førende skikkelse.
Han var det naturlige centrum hvorom de kredset, en 8010
Pasha, en Duval, en Almeyreda og alle de mange andre mere
eller mindre lyssky individer; han var den mand som, ikraft
av sin stilling og sin politiske indflydelse, gjorde deres under
mineringsarbeide til en virkelig fare for Frankrikes eksistens.
En særlig truende karakter antok disse tendenser som
meren 1917 efter Nivelles frugtesløse, blodige gjennembruds
forsøk i Champagne. Stemningen i Frankrike var ved det
tidspunkt sterkt trykket, ropet paa fred, fred for enhver pris
lød stadig sterkere. Krigstrætheten var, ogsaa inden hæren,
saa sterk at der utbrot mytteri i ikke mindre end 118 ba
taljoner tilhørende tildels Frankrikes bedste tropper, mens
den defaitistiske avis «Bonnet Rouge» blev dels solgt, dels
spredt i hundretusener av eksemplarer. Sommeren 1917
betegner for det franske folk det kanske mest kritiske avsnit
i hele krigens historie, det skulde ogsaa bli Cailleaux’
skjæbnetime.
Saa skarpt hadde ved dette tidspunkt situationen til
spidset sig, at valget nu kom til at staa mellem to mænd,
repræsenterende hver sin diametralt motsatte politiske an
skuelse; defaitisternes fører Cailleaux og den yderste nationale
selvhævdelse personificert i Clemenceaus person. Eller som
Clemenceau seiv en gang klart og kort har uttrykt det: «Kun
to mænd var nu (hosten 1917) mulige jeg eller Cailleaux.
Men i det øieblik en av os blev valgt vilde den anden maatte
274
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
