Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anton Mohr: Joseph Caillaux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anton Mohr.
sympati for finansmanden Cailleaux inden Frankrikes stor
industrielle kredse, og da særlig inden de kapitalsterke kredse
som findes repræsentert i den mægtige Comité des Forges,
Frankrikes jern- og staalindustri. Denne industri befinder
sig nemlig nu, hvor Frankrike til sine allerede i forveien
meget betydelige malmforekomster har gjenvundet ogsaa de
vældige Lothringiske feiter, i en væsentlig anden stilling end
i 1914 _ Efter at det Poincaréske forsøk paa med vaaben
magt at bemægtige sig kulgruberne i Ruhr er mislykket, føler
dens mænd en stadig stigende trang til at opnaa en saavidt
mulig fordelagtig overenskomst med de tyske grubeeiere uten
hvis aktive samarbeide de vestfranske malmforekomster er
saa godt som værdiløse. Til at faa istand et slikt sam
arbeide synes for nærværende ingen dem bedre egnet end
tyskernes " gamle ven, den behændige, smidige finansmand
Cailleaux.
Det er disse kredses forenede indflydelse som nu, knappe
fem aar efter hans domfældelse, atter har bragt Cailleaux
ind i Frankrikes politiske liv. Den 18de november ifjor
vedtok Senatet med 176 mot 104 stemmer et almindelig
annesti for Cailleaux hvorved han blev eftergit de resterende
fem aar av den idømte politiske immunitet. Og idag sitter
han altsaa atter som Frankrikes finansminister og i virkelig
heten ministeriet Painlevé’s ledende mand!
Det er imidlertid, det kan ikke sterkt nok fremhæves,
ikke mennesket, ikke personligheten Cailleaux som har erholdt
denne næsten vidunderlige opreisning, det er alene den emi
nente finansmand av samme navn. Mennesket Cailleaux er
nu som før en ensom, personlig litet avholdt mand i fransk
politik. Og man kan forståa hvorfor. Der findes over
hans væsen intet av det som kan begeistre, som kan ildne
og rive med og som netop franskmændene kanske mere end
noget andet folk ynder at finde hos sine politiske ledere.
Der er intet ideelt ved ham. Han er i sit liv som i sin
politik den rendyrkede materialist, den illusionsløse real
politiker. Samtidig har hans personlige arroganse og hans
bitende, skaanselsløse sarkasme heller tiltat end avtat med
aarene.
Naar han paa trods herav som ogsaa paa trods av sin
hele tvetydige politiske fortid idag atter sitter som Frankrikes
280
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
