Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros. VI. Den revolutionære tante
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harry Fett.
som en Hund ikke vil gaae ud i, for at skaffe hende Com
pagnie; inedens jeg er ude, spiller den traurige Siæl Mester,
da finder jeg hende grædende over Taare-Persen, nåar jeg
kommer tilbage. Undertiden har hun to Passioner paa een
gang, som for Exempel jeg saae hende i Gaar danze og
græde tillige; da kand jeg tænke, tvende Siæle paa eengang
regierede, da gaaer det til, ligesom i et Huus,* hvor Mand og
Kone, som ere stridige og lige stærke, vexel-viis regierer.»
Henrik har her paa en fortræffelig maate definert den roman
tiske neurose i sin evige skiften, optat av stemninger. Over
fører vi dette til det politiske, har vi hele reformjaget, pro
grammaset, det revolutionære tantevæsen. Men Henrik er i
motsætning til vore politikere fuldt opmerksom paa at denne
übændige uro, dette at sindet ikke kan falde til ro, at dette
er neurose og finder det rigtigst at spørre en doktor tilraads
seiv om han ikke netop har særlig meget tiltro til lærde folk
i slike spørsmaal. «Kokkepiker taler ofte fornuft i siet kokke
pikestil, mens doktorer fører pølsesnak i lærd stil.» Men
hør nu doktor, hvad kan det egentlig komme av at menne
sker ikke kan holde styr paa sig seiv, at de maser og vimser,
kort sagt er fulde av alskens romantiske griller. «En Dag
løber Madamen for Mandfolk, en anden løber hun efter
dem. Nu kand Folk ikke lide hende, fordi hun er for meget
taus, nu fordi hun er for meget snaksom. Nu blir hun vred,
nåar man taler vel om Folk; nu blir hun vred, nåar man
taler ilde om de samme. Nu holder hun for, at alting re
gieres af en Slumpe-Lykke; Nu tilskriver hun Himmelens
Direction, at hendes Grød ikke er bleven sveen, eller at hendes
Caffe er klar, og har en nye Modens Smag. Nu er hun syg
af Arbeyd, nu af Dovenhed.» Dr. Petronius lægger sit ansigt
i dype folder og svarer meget alvorlig: «Det kommer alt
sammen af Vædskerne.» Men Henrik tror ikke paa de lærde
og mener bare «som et fornuftig Menneske, at det ikke kom
mer af Vædskerne». «Vil du diskutere det hvad Medicinere
er enige udi?» avbryter Petronius ham. «Lærde Folkenige!
Jeg har aldrig hørt min Livs-Tiid at lærde Folk er enige
hverken i det ene eller andet,» svarer Henrik rapt. Han
har nu sin egen mening om den romantiske neurose, om de
revolutionære tanter av begge kjøn med al deres balanse
løshet og sindsforstyrrelser. «Jeg har hørt sige af lærde Folk
314
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
